I artiklen rapporteres resultater fra et studie, hvis formål var a) at undersøge, hvordan raske danske voksne præsterer på udvalgte socialkognitive tests (TASIT, Animerede Trekanter, Brünes Billedordning), og b) at undersøge det potentielle socialkognitive indhold i to kognitive tests (Billedordning WAIS-III og Familiebilleder WMS-III), der begge har gode danske normer i form af mange besvarelser fra forskellige aldersgrupper, som er repræsentative for den almindelige danske befolkning. 46 raske danske voksne i alderen 20-38 år gennemførte et omfattende testbatteri. Resultaterne viste, at de socialkognitive tests havde meget forskellige psykometriske egenskaber, herunder havde nogle alvorlige problemer med loftseffekt. Billedordning og Familiebilleder havde derimod gode psykometriske egenskaber med fin spredning i deltagernes besvarelser. Vi fandt ingen kønsforskelle i testene. En principal komponentanalyse, Principal Component Analysis (PCA),viste en korrelation mellem de to billedordningstest, hvorimod Familiebilleder korrelerede med de “oprigtige” filmklip fra TASIT. På baggrund af resultaterne fra dette studie kan især Billedordningstesten fra WAIS-III anses for at være en lovende kandidat som socialkognitiv test med gode danske normer. Der er dog stadig behov for mere forskning på området.

Dette review undersøger, hvorledes man skal teste socialkognitive vanskeligheder hos voksne personer med skizofreni (>18 år) med fokus på domænerne Theory of Mind (ToM) og emotionsforarbejdning. Artiklen tager udgangspunkt i internationale anbefalinger af de to højt anbefalede socialkognitive tests Hinting Task (HT) og Mayer-Salovey-Caruso Emotional Intelligence Test (MSCEIT) og består af en undersøgelse af publicerede forskningsartikler og testmanualer. Resultaterne viser, at raske kontrolpersoner scorer signifikant højere på disse tests end personer med skizofreni. Styrker og svagheder ved testene diskuteres i lyset af loftseffekter, økologisk validitet og klinisk anvendelighed.