Mens der er tydelige forskelle mellem supervision og vejledning, er der også overlappende forhold. Supervision er oprindelig udviklet i de arenaer, hvor der foregår psykoterapeutisk behandling, og angives i både internatio­nale og nationale undersøgelser som værende et af de vigtigste bidrag til psykoterapeuters faglige udvikling og karrieremæssige udvikling (Rønne­stad & Orlinsky, 2005; Jacobsen & Nielsen, 2014). Vejledning er en indivi­duel eller kollektiv rådgivningsfunktion med det formål at støtte vejled-ningssøgende, typisk studerende, i at træffe egne beslutninger og udvikle egne faglige kompetencer. Supervision og vejledning kan samtidig siges at have det til fælles, at de begge beskæftiger sig med et mellemmenneskeligt forhold, hvor et bestemt emne, forløb eller udviklingsfokus er i centrum, og hvor rammer, muligheder, opfattelser af læring og refleksion samt forudsæt­ningerne for dette er væsentlige at forholde sig til.

I denne artikel tager jeg udgangspunkt i nogle bestemte aspek­ter af psykoterapi med psykotiske patienter, som kan medføre særlige udfordringer for det terapeutiske arbejde, set i et psykodynamisk perspektiv og hovedsageligt ud fra en teoretisk tilgang. Disse aspekter vedrører den form for tilbagetrækning, som af John Steiner beskrives som "psykisk tilbagetrækning", og som medfører ikke kun en tilbagetrækning fra patientens side, men som også risikerer at vække reaktioner hos omgivels­erne, der forstærker tilbagetrækningen.Aspekter af modoverføring og projektiv identifikation skal inddrages som en måde at belyse nogle af de vanskeligheder på, som terapeuten kan møde i sit terapeutiske arbejde med patienter præget af psykisk tilbagetrækning. Modoverføring og projektiv identifikation kan her udgøre en væsentlig forståelses­ramme for dele af den emotionelle kommunikation mellem ter­apeut og patient, som kan være vigtig at være opmærksom på, måske særligt når den terapeutiske relation trues af brud og trusler om ophør af det terapeutiske arbejde.Fokus på skabelse af kontakt, tålmodighed og refleksioner over modoverføring og projektiv identifikation i relation til patientens kommunikation skal til sidst belyses i forhold til behovet for supervision. Supervision kan have mange funktion­er, men skal her anskues i forhold til arbejdet med feltet af projektive identifikationer og modoverføring, som til dels kan sættes ind i en meningsfuld sammenhæng med patientens kom­munikation - med det formål at forstå patienten bedre og bev­are en empatisk balance mellem identifikation og separation.

Inden for de seneste år har vi set en stigende tendens til færre og kortere indlæggelser af unge i psykiatrien. Det medfører bl.a., at mange unge er udskrevet i en kritisk psykopatologisk tilstand, som det f.eks. ses hos unge med svære spiseforstyrrelser, psykoser og svær selvskade. I forhold til unge, der bor på socialpsykiatriske behandlingsinstitutioner, stiller dette specifikke krav til den miljøterapeutiske behandling såvel som til de psykoterapeutiske forløb. Artiklen er baseret på vores erfaringer med og overvejelser over den udvikling, vi har set i praksis på en socialpsykiatrisk, miljøterapeutisk behandlingsinstitution for anbragte unge med svære psykiatriske lidelser. Der ses et stort behov for gode rammer for indledende og oftelængerevarende stabiliseringsperioder for de unge samt et særligt fokus på gode samarbejdsrelationer til sektorerne, forældre og pårørende. Der er ligeledes behov for miljøterapeutiske og psykoterapeutiske overvejelser over, hvordan man skaber tryghed og opnår en arbejdsalliance med unge på dettefunktionsniveau. Vi vil i artiklen se nærmere på aspekter af samspillet mellem det miljøterapeutiske og psykoterapeutiske arbejde og det potentiale og de styrker og sårbarheder, der ligger heri i relation til de unges udvikling. Artiklen trækker på psykodynamisk teori og praksiseksempler.