Denne artikel undersøger sammenhængen mellem økonomisk pres og spareadfærd i politiske organisationer. Sammenhængen undersøges via casestudier i 6 danske kommuner, som alle oplevede en stigning i det økonomiske pres fra 2009 til 2013. Data består af 7-10 interviews i hver kommune samt tal for casekommunernes serviceudgifter og økonomistyring. Artiklen finder, at casekommunerne særligt har reduceret udgifterne via stordriftsløsninger på skole-, dagtilbuds, administrations- og kulturområdet samt serviceomlægninger på ældreområdet og det specialiserede socialområde. Derudover tyder casestudierne på, at en managementdrevet og inkrementel spareadfærd vinder frem under økonomisk pres, mens spareadfærden synes mindre drevet af stærke interessegrupper. Det vises også, at styrken af det økonomiske pres ikke i sig selv forklarer casekommunernes spareadfærd, og det foreslås i stedet, at en given spareadfærd kan forstås ved samspillet mellem det økonomiske pres og hvorvidt årsagen til presset opleves som udefrakommende eller selvforskyldt.

Kommunerne er i de senere år blevet stillet over for krav om stram økonomisk styring. I denne artikel stilles der skarpt på de organisatoriske forandringer, der har gjort kommunerne i stand til at honorere dette krav. Vi undersøger, hvilken rolle krisen har spillet som forandringsfaktor, og hvorvidt forandringerne bringer kommunerne i retning af en ’koncernmodel’ for administrativ organisering. Analysen tager udgangspunkt i casestudier i seks danske kommuner, der på forskellig vis er blevet ramt af krisen og statens strammere styring. Den viser, at krisen og stramningerne har været medvirkende faktorer i udviklingen af mere tværgående topledelse i alle case-kommunerne og en mere hierarkisk organisering i de kommuner, der blev etableret efter en meget flad model. Kommunernes nye organisationsdesign ledsages af et ideal om tværgående og strategisk ledelse, der stiller nye krav til offentlige ledere på alle niveauer.