Langt tilbage i Tiden har man enkelte Steder i Danmark kendt Saltkilder eller Salt i Grundvandet, men i Reglen har disse Forekomster dog kun ret tilfældigt været inddraget i de geologiske Arbejder, og udførligere Undersøgelse har kun været foretaget i ganske enkelte Tilfælde. De fyldigste Oplysninger drejer sig om nogle Forekomster i Jylland. Disse er tillige blandt dem, der længst har været kendt, og af og til har de givet Anledning til videnskabelig Diskussion eller til Forsøg paa teknisk Udnyttelse, nemlig Forekomster i Vendsyssel og ved Kolding.

Denmark is heavily covered by Pleistocene Glacial drift deposits resting on Tertiary and Upper Cretaceous formations. The geology of the pre-Cretaceous was unknown until recently.Shortly after 1920 a number of water borings encountered salt ground water in various parts of the country and several occurrences of salt ground water ascending to the surface were simultaneously located by floristical investigations. A survey of the geology of the salt groundwater was subsequently carried out and it was concluded, that part of the salt groundwater might possibly be due to ascending brines from salt deposits in the deep subsurface, and Permian salt formations were suggested.A mining law was issued in 1932 and exploration work was shortly afterwards started by the Danish American Prospecting Co. Operations were carried on until 1959 when the concession was abandoned.The extensive exploration work threw light on the formations and structure of the deeper subsurface of Denmark. The most significant results are the following.An Archaean to Older Paleozoic High divides Denmark in two sedimentary sub-basins which contain relatively deeply lying Permian salt formations superposed by Triassic and Jurassic sequences. A salt dome province is found in Northern Jutland.Permian and Jurassic formations are partly absent on the Paleozoic High. The basin south of the High constitutes the northernmost part of the North German Sedimentary Basin.

Udredningen af et lands geologiske bygning er grundlaget for såvel videnskabeligt geologisk arbejde som efterforskning efter råstoffer; de to opgaver kan ikke skilles, da det rent videnskabelige arbejde altid må være basis for mere konkrete problemers løsning. Til udredningen af den geologiske bygning kan man imidlertid ikke nøjes med overfladisk kortlægning eller studium af daglokaliteter; man behøver mere dybtgående oplysninger fra boringer.Gennem adskillige menneskealdre har geologer derfor indsamlet oplysninger om boringer, - det har også været tilfældet i Danmark; men bliver man stående på dette standpunkt, at indsamling af oplysninger om boringer er et indre-geologisk anliggende, kommer man imidlertid til kort på flere punkter:1) Man kommer kun i besiddelse af få og tilfældige oplysninger og prøver fra de mange boringer, der udføres med vidt forskellige formål;2) et sådant mangelfuldt borearkiv er kun i ringe grad egnet til at opfylde sine praktiske funktioner i samfundet;3) benyttelsen af boringerne i videnskabelige publikationer bliver tilfældig; der opstår jævnligt misforståelser eller tvivl m.h.t. boringers identitet og placering (fremgår tydeligt af den ældre litteratur).

Jordens Indhold af Vand, saavel i de øvre Jordlag som i større Dybde, har udelukkende sin Oprindelse i Nedbøren, Regn og Sne, og Jordens Vandindhold kommer derfor til at svinge med Nedbøren. Ser vi paa den rent overfladiske Jordbund, falder dette straks i Øjnene, - den meget tørre eller meget fugtige Sommer er af største Betydning for Høstudbyttet. Vandindholdet i de dybere Jordlag - Grundvandet - er ikke saa umiddelbart afhængigt af en enkelt tør eller vaad Sommer, der er større Vandreserver i Jorden til Udligning af Nedbørens Luner; men da alt Vandet stammer fra Nedbøren, bliver denne alligevel afgørende i det lange Løb. Følger der flere tørre eller flere vaade Aar lige efter hinanden, skal det nok mærkes paa Grundvandet.