Artiklen beskriver forfatternes egne erfaringer med udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen i teknologiforståelse som delfaglighed i undervisningsfaget dansk og grundfaget pædagogik og lærerfaglighed (PL). Indledningsvis redegøres for teori om udviklingslaboratorier og teknologiforståelse, hvorefter forfatterne redegør for egne ‘didaktiske refleksioner’ over to af de afholdte udviklingslaboratorier. Afslutningsvis diskuteres sigtelinjer for det gode udviklingslaboratorie i en kompetenceudviklingssammenhæng. Artiklens to refleksioner fremhæver især, hvordan udviklingslaboratoriet kan åbne udviklingsrum i veletablerede fag og fagligheder, hvordan de afhænger af deltagernes kompetencer og motivation til at foretage konkrete eksperimenter og ikke mindst hvordan laboratorier kan fremme fagmøder og meningsskabelse mellem de mange fag og fagområder, der er impliceret i teknologiforståelse i dansk og PL.

Artiklen undersøger lærernes opfatt else af forholdet mellem inklusion og fagdidaktiske forståelser i matematik og dansk. Sammenhængen mellem inklusion og fagdidaktik er kompleks og underbelyst i forskningen, og artiklen stiller netop skarpt på, at inklusion indeholder både en fagdidaktisk og en social dimension. Analysen af datamaterialet peger på tre grundperspektiver, som beskriver lærernes måde at forstå inklusion og faglighed på: det enstrengede lærerperspektiv, det nuancerede lærerperspektiv og det mangefacett erede lærerperspektiv. Artiklen sandsynliggør, at de lærere, der lykkes bedst med at inkludere elever med særlige behov, er de lærere, som både kan faget i dybden og i bredden, og som er i stand til at justereundervisningen løbende.

No abstract