Historieværksteder har gennem de senere år vundet udbredelse som forskningsmetode inden for arbejdslivsforskningen i Danmark. Historieværksteder har til formål at frembringe en fælles deltagerdrevet fortælling om en arbejdsplads' historie og har karakter af at være forhandlende og konsensussøgende. Artiklen præsenterer en analyse af de særlige præmisser der opstilles for vidensproduktion i værkstederne og disses implikationer for forhandling af gyldig viden og legitime subjektpositioner blandt deltagerne i værkstederne. Der argumenteres for at analyser af den konkrete interaktion i værkstederne kan generere nye indsigter i tillæg til indholdsmæssige analyser af de producerede fortællinger. Endvidere peges der på en række opmærksomhedspunkter til både analyse- og faciliteringsarbejdet.

No abstract

Forvaltningsstrukturen på beskæftigelsesområdet har over de seneste år gennemgået en række ændringer, hvor ansvaret for beskæftigelsesindsatsen bla. er blevet decentraliseret til kommunerne. Denne decentralisering er dog gået hånd i hånd med statslige ambitioner om stærk styring af området. For at få et indblik i disse styringsambitioner undersøger denne artikel via et dokumentstudie, hvordan styringsteknologier som eksempelvis jobindsatsdk bruges til at synliggøre jobcentrenes resultater og engagere dem i deres egen selvstyring. Artiklen belyser, hvordan nye styringsteknologier er med til at konstruere beskæftigelsesområdet som styringsfelt, og hvordan jobcentrene i den proces søges skabt som synlige, handlekraftige, og ansvarlige selvstyrende organisationer, der via udstukne mål ønskes styret på afstand i et afgrænset handlingsrum.

Denne artikel handler om økonomiske sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene. Der har i de seneste år været en markant vækst i antallet af sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere. Det gælder også borgere, der er kategoriseret som havende problemer ud over ledighed. Med udgangspunkt i to relativt hyppigt sanktionerende kommuners praksis vises, hvordan kommunerne retfærdiggør deres sanktionspraksis gennem henvisning til, at der er tale om en ‘skal-lovgivning’. Minimering af det socialfaglige skøn retfærdiggøres gennem argumenter om borgerens retssikkerhed. Samtidig finder vi tegn på organisatorisk hykleri blandt andet i form af, at det socialfaglige individuelle skøn fremhæves som vigtigt samtidig med, at det overflødiggøres, idet den kommunale organisering understøtter en automatisering af udstedelsen af sanktioner over for den enkelte kontanthjælpsmodtager. Der bygges på Brunssons teori om organisatorisk adfærd.

The precarious position and poor working conditions of au pairs in the Nordic and other western labor markets are well documented. Furthermore, research on au pairs and migrant domestic workers emphasizes many obstacles to their organizing (e.g., in trade unions) and negotiation to improve their working conditions. Using an ethnographic study of Filipino au pairs in Denmark as an illustrative case, we supplement this previous research by presenting an analytical approach inspired by governmentality studies.This approach highlights the complex transnational interplay of migration policies and practices affecting Filipino au pairs’ positioning in the Danish labor market and contributes to exploring how this positioning relates to their prospects for negotiating and organizing.We suggest that with a close examination of the often contradictory and multifaceted positioning of migrant workers in transnational policy fields, not only obstacles but also possibilities for negotiation and organizing to improve working conditions will become visible