(UVM, 2009, s. 41). Nøgleord: fagdidaktik, litteraturundervisning, uforudsigelighed, defamiliesering, adkomst Indledning og problemfelt"Jamen, det er jo en 6. klasse". Sådan var det første udsagn, da jeg praesenterede min idé om at laese Franz Kafka i 6.A. Jeg havde på det tidspunkt overvaeret en dansklaerers danskundervisning i en 6. klasse i en dansk folkeskole igennem totre ugentlige besøg i lidt mere end to måneder. I begyndelsen noterede jeg mig adskillige gange, at børnene tilsyneladende virkede interesserede i de tekster, som fremstod vanskelige og udfordrende for dem, og som er blevet karakteriseret som kompleks børnelitteratur (Nikolajeva, 1996;Kampp, 2002). Men med tiden var det samtidig som om, de var kørt lidt traet i den; at genreblandinger, skiftende fortaelleforhold og fortaellinger på flere planer på en måde var blevet hverdagskost for dem. Det havde resulteret i en lettere resignerende stemning, hvor det, der egentlig skulle vaere udfordrende, var blevet mageligt, fordi børnene havde gennemskuet de mønstre og virkemidler, som denne type litteratur trods alt indeholder, og som deres laerer efterspurgte.Vol. 9. Nr. 1. Art. 6Martin Blok Johansen 2/20 2015©adno.no Acta DidacticaDet gjorde, at jeg fik et ønske om at se, hvordan børnene ville reagere på tekster, som er kendetegnet ved at vaere uforudsigelige, men som samtidig aldrig finder vej ind i skolens litteraturundervisning. Altså tekster, som ville forstyrre børnenes forventninger til litteratur og udfordre deres hermeneutiske instinkt ved ikke at tilbyde en umiddelbar sammenhaengende forståelse.Det var og er ment som et eksperiment. Det vil sige, at mit udgangspunkt blot er en tentativ afprøvning af graenserne for, hvilken type litteratur børn kan laese: Hvad vil der ske, hvis man praesenterer en sjette klasse for klassiske og kanoniserede tekster af forfattere som fx Kafka, Proust og Dostojevskij? Hvordan vil de reagere? Hvordan vil de laese teksterne? Hvilke udfordringer vil der vaere knyttet til deres laesninger, og vil de overhovedet få noget ud af dem? Mit udgangspunkt er altså hverken at udvikle ideer, begreber eller teorier og heller ikke at teste bestemte hypoteser, men blot upraetentiøst at udarbejde en caseorienteret undersøgelse af, hvad der sker, når man laeser disse forfattere med børn.På den baggrund er det vaesentligt at fremhaeve, at jeg i artiklen ikke forsøger at konstruere en dikotomi mellem komplekse og simple tekster -og slet ikke et hegemoni. Den samlede litteratur, som børn kan praesenteres for, indeholder potentielt set en pluralitet af tekster, og det er min opfattelse, at den litteratur, som praesenteres i skolens litteraturundervisning, skal afspejle denne pluralitet. Også derfor interesserer det mig, hvad der vil ske, hvis man laeser tekster, som ellers typisk udgraenses fra skolens litteraturundervisning ud fra indgroede forestillinger om, hvad børn kan laese. Naturligvis vil der vaere en umiddelbar skepsis overfor at laese Kafka i en sjette klasse, og den undersøgelse, jeg foretog, og de konklusioner, jeg drager...

On January 3, 1980 an outbreak of illness occurred in 15 employees of a small community hospital. Symptoms included headache, nausea, vomiting, and dizziness or vertigo; the duration of illness ranged from 2 to 48 hours. The employees who became ill all worked in areas of the hospital served by one central ventilation system. None of the 180 persons working in other parts of the hospital developed symptoms requiring medical care. Less than 1 hour before the outbreak occurred, 1 liter of liquid xylene had been discarded down a sink drain in the pathology laboratory. Simulation experiments confirmed that xylene vapor could have been drawn into the room that contained the fan unit of the ventilation system. This outbreak illustrates an unusual route of exposure to a widely used laboratory chemical.

No abstract

No abstract