Argumentationsanalyse. Grundtræk af en modulær sprogvidenskabelig tilgang

Abstract

In this article, the author presents some fundamentals of a modular linguistic approach to argumentation. Argumentation is seen as a matter of interpretation, and since interpretation phenomena depend on linguistic material as well as on context in the broad sense, genuine linguistic theory should be an integrated part of argumentation theory. A linguistic approach to argumentation should adopt instructional semantics as opposed to representational semantics and argumentative (discourse dynamic) semantics as opposed to referential semantics. In view of the high complexity of argumentation phenomena, rigour can be obtained only in a strictly modular approach. After a brief overview of the global approach, the author lays down some fundamental methodological and theoretical principles for modular studies. He then introduces three modules taking care of Lexical Semantics (the Topos Theory), Polyphony and Argumentative Functors. The three mini-theories involved are all inspired by the Theory of Argumentation in Language developed by the French linguists Oswald Ducrot and Jean-Claude Anscombre. Two recommendations for practitioners are formulated as conclusion: "To be efficient, use the right linguistic forms and structures!" and "To choose efficient forms, keep your eye on the purpose!" IndledningArgumentationsteori beskaeftiger sig oftest med strukturer på tekstniveau og i interaktion. Sproglige analyser inddrages kun sekundaert i det omfang, de kan anvendes til at belyse disse overordnede strukturer og funktioner. Nu formidles argumentation jo gennem sprog, så det forekommer oplagt, at en egentlig sprogvidenskabelig analyse må kunne yde et vaesentligt bidrag til vor forståelse af, hvad argumentation er, og hvordan den fungerer. Denne artikel indeholder et forslag til, hvorledes en sådan analyse kan gribes an. Udgangspunktet er en opfattelse af, at argumentation opstår som resultat af interpretationsprocessen. Hvilken argumentation modtager opfatter, afhaenger direkte af, hvorledes han tolker det sproglige udtryk, der formidler argumentationen. (Hvorledes han dernaest reagerer på den -dvs. den persvasive effekt eller vaerdi -er så igen et andet spørgsmål.) Nu er det sådan, at interpretationsfaenomener afhaenger både af det sproglige materiale og af konteksten i bred forstand; og der er oplagt en sammenhaeng mellem disse to komponenter.Min hovedinteresse har altid vaeret studiet af den sproglige forankring af interpretationen. For at forstå, hvordan argumentation virker, er sproglig analyse overordentlig vigtig; og dette gaelder ikke bare viden om ordenes betydning, også strukturel viden kan vaere afgørende -på ytringsniveau såvel som på tekstniveau. Christa Thomsen (1998) giver i sin afhandling om forhandlingssprog et eksempel på en fransk dialog mellem en dansker og en franskmand, hvori ordet oui blev misforstået af den franske partner, der fejlagtigt tog det som en markering af, at den argumentative enhed blev afsluttet, medens afsender i virkeligheden blot planlagde en koncessiv struktur: oui ... mais .....