Formativ og summativ evaluering på nettet. Om erfaringer og tendenser

Abstract

Evaluering er oppe i tidenFor tredive år siden overvaerede jeg sammen med nogle medstuderende en mundtlig eksamen i japansk kulturhistorie på Københavns Universitet, hvor vores professor lagde en multiple choice test foran eksaminanden og bad hende om at tage den fra en ende af. Forargelsen blandt tilhørerne var stor -skulle eksamen nu til kun at handle om paratviden? Det var naturligvis uheldigt at forenkle en samtale, der skal vise forståelse, til nogle få, simple menuvalg, og det var temmelig uigennemskueligt, hvad det egentlig var for kundskaber, der blev målt på. Det var også en misforståelse -dengang som nu -at tro, at man uden videre kan overføre en prøveform fra ét medie (det skrevne) til et andet. Ikke desto mindre har tilsvarende former for utilstraekkeligt gennemtaenkt remediering vaeret praktiseret i stor stil i forbindelse med udbredelsen af e-laering. Det gaelder herunder også alle former for bedømmelse; et emne som i online-miljøer laenge synes at have vaeret i nogen grad overset -eller vaeret taget for givet (Bartley, 2005).Bedømmelse skal her forstås både som summativ evaluering, det vil sige opsamlende eller afsluttende evaluering af laering (Andresen, 2006) og som formativ evaluering, det vil sige en understøttende evaluering for laering, der indgår som en del af undervisningsforløbet. I denne sidste kategori kan yderligere skelnes varianten diagnostisk evaluering, som kortlaegger den studerendes kvalifikationer og behov ved indledningen til et undervisningsforløb.Typisk er der en kronologisk og vaegtningsmaessig progression mellem evalueringsformerne, hvor den formative evaluering foregår løbende gennem hele undervisningsforløbet, primaert fokuserer på processer og er vejledende, mens den summative evaluering afslutter et undervisningsforløb eller et delforløb med en formaliseret og som regel kontrolleret bedømmelse af et produkt, der har betydning for den studerendes fremtidige studie-og karriereaktiviteter. I