Poesi og sted

Greve, Anniken

doi:10.7557/13.2121

Cited by 5 publications

(14 citation statements)

References 0 publications

Supporting

Mentioning

Contrasting

Unclassified

Order By: Relevance

“…Influenced by Heidegger's (1927) onto-phenomenology andMerleau-Ponty's (1945) body phenomenology, the two phenomenologists Edward S. Casey (1993; and Anniken Greve (1996;2000;2005;, 2014, have contributed to an understanding of the concept of place. They both emphasize the idea of place as significant to our corporeal being-in-the-world.…”

Section: Philosophies Of Placementioning

confidence: 99%

“…Therefore, this article is organized as follows. First, I introduce an underlying philosophical approach to the term place by primarily referencing two phenomenologist philosophers of place, Casey (1993; and Greve (1996;2000;2005;2014). Second, I unfold the role of their thinking in literary topographies by referring to Mai and Ringgaard's (2010) and Moslund's (2010) works.…”

Section: Introductionmentioning

confidence: 99%

See 1 more Smart Citation

Place-based reading

Eggersen

2024

L1-ESLL

View full text Add to dashboard Cite

This article presents a theoretically based model for place-based reading as a specific method for teaching literature outside the classroom. The model is designed for lower secondary school students (ages 13–16). With its four didactic stages, place-based reading is supposed to prompt and scaffold the students’ exploratory, bidirectional text–place attention. The place-based reading model’s theoretical foundations are presented by merging three broad academic fields: philosophies of place, literary topographies, and education outside the classroom (Danish: udeskole). The article is intended to contribute to a discussion of education that addresses how exploratory literature teaching outside the classroom could reveal to students that literature and the world surrounding them are related by concretizing the time element.

show abstract

Section: Philosophies Of Placementioning

confidence: 99%

Section: Introductionmentioning

confidence: 99%

Place-based reading

Eggersen

2024

L1-ESLL

View full text Add to dashboard Cite

show abstract

“…hvad stedsoplevelsen kan gøre ved litteraturen -med overvaegt på det første. Men qua SBLs videnskabelige afsaet i et kropsfaenomenologisk stedsfilosofisk litteratursyn (Mønster, 2010;Greve, 2000) ses sansning, genkendelse, viden, forestilling og kritisk stedsopmaerksomhed som laese-og fortolkningsaktiviteter i lige så høj grad, som de er stedserfaringer. At traede i forhold til sine omgivelser og at opleve, at litteraturen og litteraturhistorien handler om ens egen livsverden er ligesom oplevelsen af at historien er langt vaek, men taet på er (også) en måde at laese og fortolke litteratur på.…”

Section: Diskussionunclassified

“…Stedbaseret laesning (flg. forkortet SBL) adskiller sig fra andre litteraturpaedagogiske metoder og retninger ved en anvendelse af uderummet i en undersøgende, sanse-og erfaringsbaseret laeringstilgang med inspiration fra henholdsvis stedsfilosofisk litteraturvidenskab (Casey, 1993;Greve, 1996Greve, , 2000Greve, , 2005Greve, , 2008Greve, , 2020Mønster, 2009) og udeskolepaedagogik (Ejbye-Ernst m.fl., 2017;Jordet, 2010;Bentsen & Jensen, 2009, 2012. I praksis handler SBL om at tage elever med ud af klassevaerelset, til steder og kulturelle knudepunkter i skolens naerområde, for der i en fortolkende litteratursamtale at etablere en dobbeltrettet opmaerksomhed (Eggersen & Barfod, 2020) på tekst og sted og på de forbindelser, der kan skabes imellem dem.…”

unclassified

Noget andet i stedet

Eggersen

2023

ADNO

View full text Add to dashboard Cite

Stedbaseret læsning (SBL) er en undervisningsmetode, som i en firefaset model opstiller en didaktisk ramme for litteraturundervisning uden for klasserummet. Med SBL initieres og stilladseres elevers dobbeltrettede opmærksomhed på en litterær tekst i dens samspil med et nøje udvalgt undervisningssted i skolens nærområde. SBL hviler på teoretiske antagelser fra henholdsvis fænomenologisk stedsfilosofisk litteraturvidenskab og udeskolepædagogik. I artiklen præsenteres et kvalitativt interventionsstudie bestående af 5 afprøvninger af SBL i en udskolingsklasse henover et skoleår med henblik på at undersøge, hvordan elever oplever undervisning med SBL, og hvad der kendetegner elevers dobbeltrettede opmærksomhed på tekst og sted. Datamaterialet består af verbale elevudsagn, som er lydoptaget og indsamlet i undervisning og interviews. Disse er analyseret i en åben kodning baseret på constructing grounded theory efterfulgt af en teoridrevet fortolkning af fundene med afsæt i det fænomenologiske begreb sted, henholdsvis det litteraturdidaktiske begreb dobbeltrettet opmærksomhed. Den åbne kodning viser, at undervisning med SBL som metode potentielt kan føje en ny tidsdimension til nogle elevers tekst- og stedsopmærksomhed. SBL kan potentielt lede til en genkendelse af og forestillinger om ’hvordan det har været’ at være til stede i såvel tekstens fortællende nu som i stedets historiske fortid. Den teoridrevne fortolkning af disse fund peger på, at SBL for nogle elevers vedkommende kan bidrage til brobygning mellem det lokale og det globale; mellem fortid og nutid; mellem omverden og jeg; og mellem litteraturen, litteraturhistorien og elevernes livsverden.Til slut diskuteres det, hvor vidt SBL vil kunne danne afsæt for en kritisk spørgen til, hvad der former elevers egen fysiske og mentale horisont, som del af litteraturundervisningen. De fundne kvaliteter ved SBL ses som udtryk for metodens verdensvendthed. Det konkluderes på denne baggrund, at SBL evt. kan danne et alternativ til en tilsyneladende udbredt periode- og begrebsorienteret litteraturundervisningspraksis i grundskolens ældste klasser.

show abstract

“…Nordiske litteraturforskere som Greve (2000Greve ( , 2009Greve ( , 2020, Mønster (2009), Mai (2010), Ringgaard (2010) og Mai & Ringgaard (2010) har siden 90'erne bragt stedsbegrebet i spil ud fra en tanke om, at litteraturen altid har interesseret sig for menneskets ontologiske og epistemologiske vaeren. Hvis stedsbundetheden er et grundvilkår, må litteraere tekster også forbinde sig til steder og indgå i konfigurative -refigurative forhold med dem ved på en gang at udspringe af dem og "skabe" dem ved at praege menneskets opfattelse af dem.…”

unclassified

På det store hav. Stedbaseret litteraturlæsning på Strandingsmuseum St. George

Eggersen

Barfod²

2020

NJLR

View full text Add to dashboard Cite

Artiklen præsenterer et pilotprojekt bestående af et kvalitativt interventionsstudie, som undersøger hvad der sker i litteraturundervisningen, når man anvender stedbaseret læsning som metode. Studiets empiriske materiale består af feltnotater, lærerinterview og elev-essays. Materialet er fremstillet i forbindelse med en 8. klasses litteraturundervisningsforløb, som omfattede et besøg på et strandingsmuseum og dets geografiske lokalitet. Undervisningsforløbets overordnede formål var at bevidstgøre eleverne om litteraturens og menneskets bundethed til steder ved at tekst og sted blev sat i forbindelse med hinanden i en dobbeltrettet opmærksomhed. Forløbet blev planlagt af forfatterne og gennemført af klassens dansklærer. I analysen af det empiriske materiale undersøges det, hvornår der hos eleverne forekommer dobbeltrettet opmærksomhed på tekst-sted; hvordan den opstår, og hvad den indeholder, ved hjælp af en lukket kodning med de tre begreber: tekstopmærksomhed, stedsopmærksomhed og dobbeltrettet opmærksomhed. Pilotundersøgelsens resultater viser, at dobbeltrettet opmærksomhed hovedsageligt forekommer efter undervisningen på stedet; når læreren stilladserer den; og at der opstår flere mangefacetterede forbindelser mellem tekst og sted i elevernes læsning af teksten. Diskussionen peger på nogle nye indsigter og dimensioner, som stedbaseret læsning eventuelt kan bidrage med i skolens litteraturundervisning, og på mulige forbedringer af interventionsdesignet. English abstract On a wide wide sea! Place-based literature teaching in The Maritime Museum St. George This article presents a qualitative intervention study based on grounded theory, addressing placebased reading as a subject didactical method in literature teaching. The empirical material of the study consists of field notes, a teacher interview and 16 student’s essays, produced and collected in a literature class for Danish eighth graders. This included a visit to a museum and its geographical location. The overall purpose of the literature class was to provide the students with a consciousness of human’s and literature’s interrelatedness to places by connecting text and place in a bidirectional awareness. Three research questions are posed: when does the students’ bidirectional awareness occur, what causes it, and what are its features? The empirical material is analyzed in a fixed coding with the three codes: text awareness, place awareness and bidirectional awareness. Findings reveal that bidirectional awareness primarily occurs after teaching at the place; it occurs mainly when the teacher is scaffolding it; and several divergent interrelations between text and place are seen in the students’ readings. The discussion points out some new insights and dimensions in literature teaching. Thus, the results are relevant for didactical discussions at concrete, pedagogical and philosophical levels.

show abstract

Poesi og sted

Cited by 5 publications

References 0 publications

Place-based reading

Place-based reading

Noget andet i stedet

På det store hav. Stedbaseret litteraturlæsning på Strandingsmuseum St. George

Contact Info

Product

Resources

About