Udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling i teknologiforståelse

Abstract

Artiklen beskriver forfatternes egne erfaringer med udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen i teknologiforståelse som delfaglighed i undervisningsfaget dansk og grundfaget pædagogik og lærerfaglighed (PL). Indledningsvis redegøres for teori om udviklingslaboratorier og teknologiforståelse, hvorefter forfatterne redegør for egne ‘didaktiske refleksioner’ over to af de afholdte udviklingslaboratorier. Afslutningsvis diskuteres sigtelinjer for det gode udviklingslaboratorie i en kompetenceudviklingssammenhæng. Artiklens to refleksioner fremhæver især, hvordan udviklingslaboratoriet kan åbne udviklingsrum i veletablerede fag og fagligheder, hvordan de afhænger af deltagernes kompetencer og motivation til at foretage konkrete eksperimenter og ikke mindst hvordan laboratorier kan fremme fagmøder og meningsskabelse mellem de mange fag og fagområder, der er impliceret i teknologiforståelse i dansk og PL.

Fra teknologianvendelse til teknologiforståelse via Lærerens Grundfaglighed

“…Hansen et al (2019) har skrevet om et dobbelt vidensunderskud i forhold til didaktisering af digitale teknologier på Laereruddannelsen: Der mangler både viden om teknologiernes potentiale i undervisningen, og der mangler handleviden og fortrolighed med teknologierne. Tilsvarende har Wiskerchen et al (2023) oplevet, at laereruddannere havde svaert ved at reflektere over mødet mellem digitale teknologier og deres egen eksisterende faglighed. Tvaertimod oplevede de, at refleksioner enten handlede om teknologierne eller om det eksisterende fag.…”

“…Tvaert imod fokuserede deltagerne på deres egne oplevelser af teknologiens muligheder og bøvl deres ambition om at få robotten til at bevaege sig. Denne case peger på, hvad Wiskerchen et al (2023) beskriver som kendetegnende for teknologiske øvelser i det begyndende arbejde med teknologiforståelse for undervisere på laereruddannelsen, hvor de enten koncentrerede sig om de paedagogiske refleksioner og diskussioner eller om de teknologiske udfordringer:…”

“…Dette perspektiv blev udvidet i tredje case, hvor en anderledes rammesaetning af teknologien ledte til diskussioner om teknologiernes påvirkning af børn og unges relationer og interaktioner med inddragelse af PL-faglige begreber, teorier og temaer. I modsaetning til Wiskerchen et al (2023) så vi i case 2 og i saerlig grad i case 3 ikke kun teknologi eller paedagogik hver for sig, men etableringen af en faglig kobling.…”