Unges Fortællinger Om Resiliens

Abstract

I Paamiut i Grønland blev otte unge interviewet om resiliens. Igennem en tematisk analyse af deres beretninger og refleksioner over dette blev det klart, at resiliens består i (1) aktivt at opsøge hjælp og at bruge muligheder, der opstår, til at udvikle sig i den retning, som man ønsker; (2) at have konkrete fremtidsplaner samt håb og (3) at modtage og at give social støtte ved at tale åbent om tingene og have tillid til andre (og sig selv). De tre punkter for resiliens i de unges fortællinger, nemlig at forholde sig proaktivt, at have planer og håb og at tale åbent og tillidsfuldt om modgang i livet med henblik på at finde løsninger, rummer fire dimensioner. Der er en tidsmæssig dimension vedrørende fremtiden – hvilket er troen på, at problemer kan løses, og at man selv kan bidrage til dette. Dette knyttes ofte an til en institutionel og økonomisk – og i den forstand materiel – dimension, der handler om muligheder for uddannelse og arbejde. Der er en social dimension, der handler om, at man bliver i stand til at overkomme modgang i livet gennem at tale åbent med andre om sorger og problemer med henblik på at finde styrke til at nå sine mål. Der er endvidere en kvalitativ, værdimæssig dimension, der består i at bygge på og fremme oplevelser af kærlighed, tillid og ansvarlighed over for hinanden. Den sociale dimension kan således ikke forstås uden den værdimæssige dimension. Det er værdierne, der bygges på og fremmes gennem den sociale dimension, der skaber en oplevelse af meningsfuldhed.

Unges fortællinger om resiliens i Nanortalik

“…I en kvalitativ undersøgelse blev otte unge, ligeledes i Paamiut, interviewet om deres opfattelse af resiliens (Berliner & Hagedorn, 2013). De beskrev resiliens, dvs.…”

“…Interviewene tager udgangspunkt i en interviewguide med overordnede spørgsmål og mulige underspørgsmål. Interviewguiden er inspireret af en tidligere undersøgelse i Paamiut i forbindelse med projektet Paamiut Asasara (Berliner & Hagedorn, 2013;Berliner & Stender, 2013). Spørgeguiden findes på dansk og på grønlandsk, men kun den grønlandske version blev anvendt, idet alle interviews blev gennemført af Taitsiannguaq på grønlandsk.…”

Social resiliens i Nanortalik

“…Men det, vi leder efter, er visioner om, hvor en styrkelse af social resiliens skal bevaege sig hen imod, og fra hvilke platforme den kan saette af. Vi byggede videre på undersøgelser af de samme spørgsmål i Paamiut (Berliner, 2011;Berliner & Hagedorn, 2013;Berliner & Stender, 2013). Ved at undersøge de unges meninger om deres og lokalsamfundets trivsel kan disse platforme og visioner synliggøres og formuleres.…”

Personlige livsbarrierer blandt unge i Nuuk

“…Merton beskaeftigede sig her mest med berigelseskriminalitet og svindel, men innovationen kommer også til udtryk i den eksternaliserende adfaerd, hvor reglerne, og dermed de konventionelle og kulturelt acceptable handlinger, afvises, da efterlevelse af dem ikke anskues som en mulig vej til at opnå bestemte mål. For mange unge i Grønland er uddannelses-og jobmulighederne begraensede eller knyttet til at skulle forlade sin familie og fødeby (Berliner & Hagedorn, 2013). Derudover har sprogkundskab en stor betydning for de reelle valgmuligheder, man har; hvis ikke man mestrer dansk, er man udelukket fra forskellige uddannelsesmuligheder (Kristensen, Christensen, & Baviskar, 2008).…”