I denne artikel viser jeg, hvordan en numerisk majoritet i en given sammenhæng marginaliseres som relativt irrelevant, og afgrænses fra definitionen som de rigtige og kompetente subjekter i en kultur. Dette ses på et psykologistudie i Danmark, som er befolket af 80 % kvindelige studerende og 20 % mandlige studerende, men samtidig indlejret i en akademisk organisation, hvor andelen af kvinder mindskes for hvert karrieretrin opad. Med afsæt i poststrukturalistisk teori, undersøges hvordan køn er indlejret i forskellige praksisser på særlige måder på et psykologistudie. Gennem fokusgruppeinterviews med i alt 12 psykologistuderende, undersøges udvekslinger af hverdagsnære og kropsligt forankrede erfaringer, og hvordan køn kommer til udtryk og forhandles i forhold til fem tematiske knudepunkter: Kategoriarbejde, Relationer, Seksualiseringer, Taletid og Bevægelser ud i fremtiden. På baggrund heraf, behandler artiklen hvordan køn som social kategori har betydning for de positioneringsmuligheder, som de studerende har adgang til. På trods af en klar overvægt af kvindelige studerende, kan et studie fungere på en måde, hvor det, der genkendes som kvindeligt, afgrænses som modsætning til en “rigtig og akademisk kompetent studerende”.