I de senere år har udbredelsen af „nye“ kommunikationsteknologier forandret måden, hvorpå illegale rusmidler handles og distribueres. Handel med illegale rusmidler foregår i stigende grad på online kryptomarkeder, sociale medier eller ved hjælp af mobiltelefoner. Berry (2018) har derfor konkluderet, at stofmarkeder bedst kan forstås som sociotekniske netværk, da de i stigende grad formes i samspillet mellem sociale og teknologiske processer. På den baggrund belyser artiklen, hvilken rolle brugen af mobiltelefoner spiller i udformningen af stofhandel baseret på et de-ringer-vi-bringer-koncept. I artiklen argumenteres der for, at et fokus på de forskellige måder, stofsælgeres salgstelefon bliver „enacted“ (Law 1999) på, kan fungere som en prisme, hvorigennem vi kan få indblik i de forskellige og delvis overlappende sociotekniske netværk (Mol 2002), som i dag giver form til det mobiltelefonbaserede budservicemarked for illegale rusmidler i Danmark. Artiklen er baseret på interviews med aktive stofsælgere og -købere. Den viser, hvordan salgstelefonen artikuleres på fem forskellige måder: som et redskab til intern koordinering af budserviceforretningen, som et kommercielt passagepunkt for stofkunder, som et svagt led, som politiet forsøger at udnytte til at opspore salgs/købsnetværk, og som en vare og et middel til fjendtlig markedsovertagelse, som når kriminelle enten sælger telefonbaserede kundeporteføljer eller forsøger at erobre markedsandele ved at stjæle deres konkurrenters salgstelefoner.
Søgeord: stofmarked, mobiltelefon, narkotikahandel, narkotikasælgere, aktørnetværk, Danmark