Formålet med antologien er at formidle resultater fra en raekke studier, som undersøger alkohol fra forskellige samfundsvidenskabelige perspektiver. Herigennem ønsker vi at tegne et mere samlet billede af den nyeste viden om, hvilken plads alkohol har på tvaers af generationer og samfundslag, og bl.a. diskutere, hvad det betyder for forebyggelse, alkoholpolitik og behandling på området. Bogen indeholder derfor bidrag, som formidler ny viden om alkoholforbrug samt betydninger og konsekvenser heraf.Alkohol er en del af den danske kultur på godt og på ondt, og alkohol spiller en vigtig rolle på tvaers af generationer og samfundslag. Vi bruger alkohol i festlige sammenhaenge, men også når vi hygger os i hverdagen. Alkohol -og endda et ret højt forbrug af alkohol -er normaliseret på tvaers af generationer og er forbundet med stor nydelse for mange (Bloomfield et al. 2013;Demant & Krarup 2013).Blandt de nordiske lande står Danmark øverst på listen over alkoholforbrug, hvor både unge og voksne har den højeste drikkefrekvens og den største andel, der drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed ("binge drinking") (ESPAD Group 2020; Eurostat 2019; OECD 2022). Selvom Danmarks alkoholforbrug er gået nedad i de seneste 10-15 år, er der stadig en stor andel af befolkningen, der drikker ugentligt, og Danmark var i 2019 på en fjerdeplads ud af alle 28 EU-lande (Jensen et al. 2022; OECD 2022). Samtidig har vi i mange år haft Europarekord i druk blandt unge mennesker på 15-16 år (ESPAD Group 2020).Vi har de sidste 25 år fået en stor viden om de sundhedsmaessige risici, der er forbundet med at indtage alkohol. Ud over at vaere den primaere eller medvirkende dødsårsag til omtrent 6 % af alle dødsfald i Danmark (Eliasen et al. 2014;Eriksen et al. 2016) er et stort alkoholforbrug også forbundet med risiko for afhaengighed og en lang raekke Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives