-en ny efteruddannelsesmodelPetra Daryai-Hansen, lektor og docent i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet og UCC Birgit Henriksen, professor MSO, Københavns Universitet Resumé Artiklen giver et indblik i teoretiske, metodiske og praksisrelaterede overvejelser bag udviklingen af tre efteruddannelsesforløb i det igangvaerende udviklings-og forskningsprojekt "Tidligere sprogstart -ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed". Artiklen praesenterer med eksempel i projektet en ny efteruddannelsesmodel til udvikling af laerernes undervisningspraksis. Vi tager afsaet i centrale principper i den praksisnaere professionsudvikling, som kobles til forskningsfeltet laererkognition som modellens centrale teoretiske udgangspunkt. Laererkognitionen er stadigvaek ret uopdyrket i den danske faglitteratur og diskuteres derfor indgående. Derudover praesenteres centrale principper i den praksisnaere professionsudvikling, som afgraenses fra aktionslaering som metodisk tilgang. Afsluttende skitseres hvilke laererkognitionsdata, der indsamles i projektet, og sammenhaengen mellem den praksisnaere professionsudvikling og laererkognitionen uddybes.
NøgleordEfteruddannelsesmodel; Laererkognition; Praksisnaer professionsudvikling; Aktionslaering; Tidligere sprogstart
Artiklen er fagfaellebedømt
IntroduktionI artiklen stiller vi skarpt på efteruddannelse af sproglaerere. Artiklen praesenterer og diskuterer en ny efteruddannelsesmodel til udvikling af laereres undervisningspraksis, som tager afsaet i centrale principper i den praksisnaere professionsudvikling, der kobles til feltet laererkognition som efteruddannelsesmodellens centrale teoretiske udgangspunkt. Vi har udviklet modellen i forbindelse med det igangvaerende udviklings-og forskningsprojekt "Tidligere sprogstart -ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed", der i 2016-18 finansieres af A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal -herefter refereret som TS (Tidligere sprogstart). Projektets omdrejningspunkt er, at folkeskolereformen fra 2014 afgørende har aendret vilkårene for sprogfagene i folkeskolen: Eleverne har nu engelsk fra første klasse (i stedet for tredje klasse) og fransk eller tysk fra femte klasse (i stedet for syvende klasse). Tanken bag denne aendring er, at børn har nemmere ved at laere fremmedsprog, fordi de kan traekke på deres såkaldte naturlige sproglaeringsmekanismer, og at fremmedsprog skal udbydes tidligere, så eleverne har flere år til at tilegne sig sprogene.Tendensen henimod, at eleverne laerer både deres første og deres andet fremmedsprog i en stadig tidligere alder, ses i mange europaeiske lande (Key Data, 2012;Nikolov & Djigunović, 2011). Den internationale forskningslitteratur (se bl.a. Blondin et al., 1998;Johnstone, 2002; Edelenbos, Johnstone & Kubanek, 2009;Lambelet & Berthele, 2014) understreger dog, at en tidligere sprogstart ikke i sig selv medfører mere og bedre sproglaering. De Houwer (2014, s. 14) skriver sammenfattende, at "the scientific evidence [...] is inconclusive at best and non-existent ...