Baggrund: En ny arbejdsgang blev pludselig indført på et større universitetshospital i Danmark, som ødelagde daglige rutiner og arbejdsgange, da patienterne kom gående til operation i stedet for at blive kørt i seng. Dette påvirkede anaestesisygeplejerskernes arbejde, f.eks. i forhold til deres forberedelsestid før de skulle modtage patienten på operationsstuen, hvilket skabte stor frustration og vrede blandt anaestesisygeplejersker. De oplevede det som dårlige sygepleje at modtage en patient, når de følte sig uforberedte. Formål: At undersøge, hvad det betyder for den anaestesiologiske sygepleje, når anaestesisygeplejerskens arbejdsstuktur bliver aendret med indførelsen af nye arbejdsgange. Metode: Der blev lavet fokusgruppeinterview i to grupper med seks anaestesisygeplejersker i hver. Interviewene blev optaget og transskriberet ordret og analyseret med en analysemetode inspireret af Riccoeurs fortolkningsteori. Resultater: I strukturanalysen fremanalyseres fire temaer: 1) Når aendringer af arbejdsgange bliver uvaerdige for patient og personale 2) At vaere klar til patienten 3) Med tiden falder der ro over tingene 4) At tage sig tid til at gøre lidt ekstra for patienten. Konklusion: Det er vigtigt at inddrage personalet, som en aktiv medspiller i forandringsprocesser for at opretholde en høj sygeplejefaglig kvalitet, hvor vaerdighed i plejen bevares. At vaere forberedt, have kendskab til og vaere klar til at modtage patienten kan give ro og naervaer, hvilket er en del af anaestesisygeplejerskens faglighed og har betydning for arbejdsglaeden.