Allerede s i tidligt som ca. 1950 var disulfirams (Antabus@) biologiske virkninger og dets kliniske anvendelsesomrhde i det vasentlige fastlagt. Et menneske under indvirkning af antabus, som indtager alkohol i selv ringe maengder, udvikler en rakke karakteristiske og meget ubehagelige symptomer, ganske forskellige fra den saedvanlige dkoholvirkning.Man var klar over, at alkoholnedbrydningen blev bremset p i det trin, der reprasenteredes af acetaldehydets oxydation ti1 eddikesyre. Herved kom der en stigning i acetaldehydkoncentrationen, som ikke fandtes ved den normale alkoholoxydation.En rzkke tilsvarende symptomer kan fremkaldes ved en infusion af acetaldehyd: rgidmen i ansigt, pulsacceleration og hyperventilation. Det var shledes rimeligt at tilskrive hovedsymptomerne ved antabus-alkoholreaktionen den forh#jede acetaldehydreaktion, s i meget mere som symptomerne optrhdte ved de samme acetaldehydkoncentrationer i blodet under intusion af acetaldehyd.Den kliniske anvendelse var ogsi nogenlunde fikseret, ikke mindst gennem arbejder af Martensen-Larsen, men ogsi gennem en raekke kliniske experimenter fra andre steder. Det blev iastlagt, at man ikke kunne basere en aversionskur ph alkohol-antabusreaktionen. Det vaesentligste indikationsomride blev at beskytte patienten mod alkoholindtagelse med antabus, fordi patienternes viden om reaktionens ubehag nedsaetter deres motivation ti1 at begynde den alkoholindtagelse, der hos alkoholister som bekendt kan fh katastrofale fqilger. Det blev endvidere fastsliet, at en antabusmedikation er ganske nyttel#s, hvis den ikke bliver underst#ttet af en generel terapi, hvori psykoterapien indgir som den vaesentligste faktor. P i denne mide kan antabus betragtes som etmiske i egnede tilfaelde ikke helt uvaesentligtled i en organiseret terapi, som vil straekke sig over meget lang tid.Man forstod tidligt, at en disulfirammedikation' ikke altid er uden bivirkninger, bide af toksisk og allergisk karakter. Traetheden, sgivntrangen, konfusionen stigende ti1 regulaere psykoser var allerede velbeskrevne i begyndelsen af femtiirene. Tidligt blev det ogs5 opdaget, at antabus-alkoholreaktion indebar en vis risiko for alvcurlige komplikationer, karchock, hjerte-og respirationsstandsning, eventuelt med pludseligt indtraedende d#d. Af stor betydning var det, da det blev iagttaget,
