Babyrobotter og cyborgforældreskab blandt marginaliserede unge

Abstract


 
 
 
 Det 21. århundrede har været vidne til en ud- vikling, hvor sociale robotter i stigende grad anvendes i pleje-, uddannelses- og socialsektoren. Eksempelvis har ca. 50 kommuner i Danmark anvendt babysimulatorer i arbejdet med marginaliserede unge, der ønsker at blive forældre. Babysimulatoren er en datastyret babyrobot, der kan udtrykke spædbarnslignende behov og kræver omsorg dag og nat. Formålet med babysimulatorindsatsen er at øge udsatte unges forældrekompetencer samt at få de unge, der anses som direkte uegnede forældre, til at genoverveje eller udsætte deres drøm om at blive forældre. Dette sker gennem rollespil med en babysimulator, hvor deltagerne læ- rer, hvordan de bør agere som “kompetente” forældre. Således er babysimulatoren en me- tode, som fagprofessionelle bruger til at guide, overvåge og regulere marginaliserede unges forældrekompetencer.
 Denne artikel bygger på et kvalitativt studie af babysimulatorforløb i Danmark. Artiklen anvender Donna Haraways begreb “cyborg” (1991) til at belyse, hvordan teknologi i form af sociale babylignende robotter anvendes til at installere normative forældreskabsdiskurser blandt marginaliserede unge deltagere. Ar- tiklen viser, hvordan babysimulatorindsatsen bygger på en grundlæggende ide om, at del-
 
 
 tagernes forældrekompetencer bedst afprøves og udvikles ved, at de inviteres til at deltage i et seriøst rollespil, hvor babysimulatoren konstrueres som en stand-in for et fremtidig biologisk barn. Artiklen belyser de strategier, som de fagprofessionelle anvender til at få deltagerne til at indleve sig i forældrerollen, samt hvordan deltagernes evne til at knytte emotionelle bånd til den teknologiske babycyborg har betydning for, i hvilken grad, de mener, et babysimulatorforløb giver dem realistisk viden om, hvordan de vil blive som forældre for et barn.