At få lov til at udføre og nedskrive et Ph.d.-projekt om vuggestuer, paedagoger og foraeldre er det største privilegie, jeg kan forestille mig. Et privilegie, som jeg stadig bliver overvaeldet af at have fået tildelt. Jeg havde aldrig faerdiggjort projektet uden de mange mennesker hvis hjaelp, jeg har modtaget gennem de sidste snart 5 år! Derfor vil jeg indledningsvist rette en stor tak til disse skønne mennesker. Først og fremmest tak til alle ledere, paedagoger, foraeldre og børn som har deltaget i projektet, åbnet Jeres vuggestuer, pausestuer, hjem og hjerter for mig. Uden Jer og Jeres tillid, havde der slet ikke vaeret nogen afhandling i dag. Hernaest skal lyde et stort tak til min kaere, kloge og forbilledlige Ph.d.-vejleder Laura Gilliam, som gennem årene med stor omsorg og elegance har udfordret mine ideer og bidraget til vigtige dele af afhandlingens analyser. Du har laert mig mere, end jeg kan sige med ord her. Tak for knivskarp vejledning, opbakning, tillid og tålmodighed til at hjaelpe mig helt i mål. Ph.d. afhandling, Ane Refshauge Høyrup Indledning Side 9 af 296 1. Indledning Det er eftermiddag i vuggestuen i Udby. Rasmus (1 år) sidder i en trip-trap-stol ved bordet og spiser, da hans mor og mormor kommer for at hente ham. Rasmus' mor smiler stort til Rasmus: Heeeej. [kigger op til Paedagogen, KAREN]: Hvordan er det gået i dag? KAREN: Det er gået godt. Rasmus' mor: Dejligt. Rasmus' mormor bøjer sig ned til Rasmus. Rasmus reagerer ikke. Rasmus' mor: Han har vist ikke lige tid, mormor. KAREN [til Rasmus' mor]: Har du haft en god ferie? Ja, du har jo vaeret tilbage [på arbejdet] lidt, men… Rasmus' mor: Ja ja, men det er stadig… Det maerkes ikke, at jeg har vaeret vaek i 2 år [hun har vaeret sygemeldt og vaeret på barsel]. Det er naesten det samme… Rasmus' mor tager Rasmus op, går ud på badevaerelset og laegger Rasmus på puslebordet for at skifte hans ble. Rasmus' mor [til KAREN]: Har du haft ferie? KAREN: Ja, ligner jeg ikke en, der har haft ferie? [griner] Rasmus' mor: [griner] Jo jo, men ku' ikke lige huske… KAREN: Jeg og MERETE har haft ferie i 4 uger. I vores alder har man brug for lidt ferie. Da Rasmus er blevet skiftet, siger de tak for i dag, og går ud i garderoben Snart er Rasmus, mor og mormor gået Ane [til KAREN]: Hun vil gerne snakke, hva'? KAREN: Ja… hun er nem… Hun er sådan en, der er nem. Sådan har det vaeret lige fra starten. Hun er jo alene… hun bruger os meget. Hun kan godt finde på at ringe, hvis der er noget. Hun er aldrig utilfreds. Hun tager vores råd, og hvis vi siger noget, så retter hun ind… Så hun er nem på den måde… KAREN fortaeller, at Rasmus' mor har et godt netvaerk med familien, veninder og naboer… at hun er i 20erne, men at hun ser lidt slidt ud, måske fordi hun ryger. Faren bor i Spanien. Rasmus' mor havde mødt ham dernede på en ferie, 'og så kom Rasmus', siger hun og løfter øjenbrynene i et sigende blik til mig.Denne afhandling drejer sig om relationen og interaktionen mellem foraeldre og personalet i danske vuggestuer og de rationaler om opdragelsesidealer og kulturelle...