Containerfartens historiske udvikling bliver i litteraturen beskrevet som en revolution og en transformation af den internationale shippingbranche. De teknologiske og organisatoriske forandringer af livet til søs som fulgte med containerfarten har tilsvarende medført en forandring af maritime kulturer og en udfordring af de søfarendes identiteter. Denne afhandling handler om danske containersøfolks erindringer, fortidsbrug og identitetskonstruktioner og undersøger, hvordan søfolkene fortæller sig selv i relation til deres levede erfaringer i containerfarten. Jeg analyserer i afhandlingen søfolkenes retrospektive fortidsfortolkninger som en måde at nærme mig en forståelse af de forandrede sømandsidentiteter. Analytisk anlægger afhandlingen et subjektperspektiv, som anser fortiden for nærværende og åben i de mundtlige fortællingers fortolkninger og meningsforhandlinger af fortidens erfaringer. Jeg anskuer den narrative konstruktion af den personlige, autobiografiske, historie som identitetsdannende fortidsbrug, der udtrykker fortællerens subjektivitet. Med en erindringshistorisk tilgang til søfolkenes mundtlige fortællinger undersøger jeg, hvordan vi mennesker forstår os selv gennem de historier, vi fortæller om os selv. Afhandlingen bygger empirisk på en række dybdegående oral history interviews med danske søfolk, der alle har erfaring inden for den internationale containerfart. I afhandlingens analyser, viser jeg, hvordan søfolkene retfærdiggør og legitimerer deres valg om i første omgang at blive søfolk og senere at arbejde ombord på containerskibe. Jeg viser, hvordan søfolkene narrativt forhandler forskellige former for erfaret meningstab og aktivt tilskriver arbejdet og fællesskabet ombord på skibene en ny og brugbar mening. Jeg viser samtidig, hvordan den personlige historie konstrueres i dialog med kulturelt dominerende forestillinger og fortællinger. Sådanne forestillinger og fortællinger tilbyder den enkelte fortæller et tilgængeligt sprog at udtrykke sine personlige erfaringer i, men kan også virke begrænsende, hvis fortællerens erfaringer og forståelser ikke passer ind i de dominerende billeder. I sådanne tilfælde kan der opstå, hvad afhandlingen kalder en form for narrativt ubehag (discomposure), der kommer til udtryk som frustration og brud i fortællingens narrative sammenhæng. Som en gennemgående metodisk pointe viser afhandlingen, hvordan interviewets intersubjektivitet er med til at forme den historie, som fortælles. Det personlige møde mellem fortæller og historiker og interviewets kulturelle kontekster indvirker på forskellig vis på den konstruerede historie. Fremfor at hævde en neutral og objektiv interviewsituation, tager afhandlingen i stedet konsekvensen af denne intersubjektivitet og skriver det konkrete møde mellem søfolkene som fortællere og mig som interviewer ind som en integreret del af den historiske fremstilling. Dette er både et narrativt greb og et metodisk valg, der skal sikre transparens ved at give læseren indblik i, hvordan historierne og mine tolkninger er blevet til. Afhandlingen yder med sin tilgang og sine analyser flere bidrag til den eksisterende litteratur. Gennem de personlige fortællinger får vi større indsigt i søfolkenes levede liv og deres erfaringer med containerfartens historiske udvikling. Afhandlingen giver et menneskeligt perspektiv på historien om den internationale containerfart, der bidrager til vores viden om udviklingens identitetsmæssige betydning for de mænd og kvinder, som gennemlevede de historiske forandringer ude ombord på skibene. Afhandlingen er en virksomhedshistorie, der tager oral history alvorligt både som forskningsfelt, metode og genre. Afhandlingen bidrager med sin erindringshistoriske tilgang til oral history til den fornyede samtale mellem forskningsfelterne oral history og virksomhedshistorie. Afhandlingen bringer metodiske og teoretiske indsigter fra den erindringshistoriske tradition ind i virksomhedshistorie og viser gennem sin egen narrative stil potentialet i en historieformidling, der sætter subjektivitet og erindring i centrum af sin analyse. Dermed bidrager afhandlingen også til den narrative vending inden for virksomhedshistorie ved ikke kun at anlægge et narrativt blik på de danske søfolks fortællinger men ved også at tage sig selv alvorligt som narrativ konstruktion.