Conjoint Behavioral Consultation: Community–School Collaboration and Behavioral Outcomes Using Multiple Baseline

Bellinger, Skylar; Lee, Steven W.; Jamison, T. Rene; Reese, R. Matthew

doi:10.1080/10474412.2015.1089405

Cited by 22 publications

(8 citation statements)

References 30 publications

Supporting

Mentioning

Contrasting

Unclassified

Order By: Relevance

“…Information related to the outer setting was mainly captured by the subfactors of cosmopolitanism and external policies and incentives. One reoccurring example related to external policies was the different compensation systems among cooperating actors [ 45 , 46 ]. Similarly, the different actors involved in the programs needed to gather consent from individual legal guardians of children and youths, as well as applying different principles of confidentiality, which also provided a challenge [ 60 , 65 ].…”

Section: Resultsmentioning

confidence: 99%

Implementing School-Based Mental Health Services: A Scoping Review of the Literature Summarizing the Factors That Affect Implementation

Richter

Sjunnestrand

Strandh

et al. 2022

IJERPH

View full text Add to dashboard Cite

Background: Mental illness in children and youths has become an increasing problem. School-based mental health services (SBMHS) are an attempt to increase accessibility to mental health services. The effects of these services seem positive, with some mixed results. To date, little is known about the implementation process of SBMHS. Therefore, this scoping review synthesizes the literature on factors that affect the implementation of SBMHS. Methods: A scoping review based on four stages: (a) identifying relevant studies; (b) study selection; (c) charting the data; and (d) collating, summarizing, and reporting the results was performed. From the searches (4414 citations), 360 were include in the full-text screen and 38 in the review. Results: Implementation-related factors were found in all five domains of the Consolidated Framework for Implementation Research. However, certain subfactors were mentioned more often (e.g., the adaptability of the programs, communication, or engagement of key stakeholders). Conclusions: Even though SBMHS differed in their goals and way they were conducted, certain common implementation factors were highlighted more frequently. To minimize the challenges associated with these types of interventions, learning about the implementation of SBMHS and using this knowledge in practice when introducing SBMHS is essential to achieving the best possible effects with SMBHSs.

show abstract

Section: Resultsmentioning

confidence: 99%

Implementing School-Based Mental Health Services: A Scoping Review of the Literature Summarizing the Factors That Affect Implementation

Richter

Sjunnestrand

Strandh

et al. 2022

IJERPH

View full text Add to dashboard Cite

show abstract

“…It can be a diffi cult situation for a student or the whole school class, requiring very specifi c actions. Collaborative consultation makes it possible to establish a coherent strategy for dealing with a given problem, discuss methods of its implementation and its systematic correction, based on continuous observation of a student's (or group of students, or a class's) reaction to the introduced changes (Meyers, 2004;Bellinger et al, 2016).…”

Section: Work Of the School Psychologist With A Group Of Teachersmentioning

confidence: 99%

The role of the school psychologist in dealing with conflicts. Prevention and intervention activities

Czwartosz¹

2021

The Role and Tasks of the Psychologist in a Contemporary School

View full text Add to dashboard Cite

show abstract

“…Af praksismodellen fremgår det, at data-baserede beslutninger og evidensbasering skal gennemtraenge alle aspekter af skolepsykologers arbejde med både udredning, konsultation og udvikling og implementering af interventioner i skolen. Disse bestraebelser mod at arbejde med evidensbaserede metoder har gennem skolepsykologien i USA bidraget med udviklingen af mange forskellige modeller for både udredende og konsultative samarbejdsformer (Bellinger et al, 2016;Eagle et al, 2015;Gravois, 2012;Reinke et al, 2011;Wong et al, 2018). Som jeg tidligere har beskrevet i dette afsnit, har PPR-professionelles arbejde på tvaers af lande historisk vaeret spaendt ud mellem på den ene side at arbejde udredende og intervenerende med enkelte børn, men samtidig er andre arbejdsopgaver rettet mod at udvikle de almene institutionelle arrangementer.…”

Section: Den Praksisnaere Vending I Skolepsykologien -Aktuelle Perspe...unclassified

“…I dele af de konsultative samarbejdsformer samarbejder PPR-psykologer/konsulenter med de skoleprofessionelle i, hvad der bliver karakteriseret som konsulent-konsultant-relationer med et fokus på konsultantens forståelser af og tilgange til klienters/børns problemstillinger i skolen (Bellinger et al, 2016;Bergan, 1977;Caplan, 1970;Meyers, 1979). I 1960'erne og 1970'erne udgiver Caplan (1963Caplan ( , 1970 flere artikler og bøger, der har fået stor betydning for skolepsykologiens udvikling, og som der ofte henvises til som inspiration for udviklingen af de konsultative samarbejdsformer mellem skolen og PPR.…”

Section: Konsulent-konsultant-centrering -Reproduktion Af Ekspertrolle?unclassified

“…Inden for forskning i de konsultative samarbejdsformer synes der at vaere et saerlig stort fokus på at udvikle standarder for samarbejde, hvilket ses i udviklingen af de mange forskellige konsultationsmodeller. Faelles for modellerne er, at de ofte kommer med på forhånd definerede procedurer, der beskriver de PPR-professionelles roller i forskellige stadier af samarbejdet (Bellinger et al, 2016;Doll et al, 2017;Garbacz et al, 2015;Kleinert et al, 2017;Russell, 2019;Wong et al, 2018). Inden for de konsultative samarbejdsformer er der udviklet modeller til at håndtere forskellige former for problemstillinger i skolen som fx børns laesevanskeligheder, vredeshåndtering og adfaerd eller til at udvikle professionelles og foraeldres kompetencer samt skole-hjem-samarbejdet.…”

Section: Ppv'er Udvikles I Samarbejde Mellem Ppr-professionelleunclassified

See 1 more Smart Citation

En praksisnær vending i skolepsykologien? - udforskning af betingelser for samarbejde mellem skolen og PPR

Granhøj Borring

View full text Add to dashboard Cite

I afhandlingen ”En praksisnær vending i skolepsykologien? - udforskning af betingelser for samarbejde mellem skolen og PPR” undersøges det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger, ansat i skolen, og PPR-psykologer og pædagogisk psykologiske konsulenter ansat i PPR. Historisk har samarbejdet mellem skolen og PPR været rettet mod individuelle børn, hvor samarbejdet har taget udgangspunkt i udredning eller konsultation, men der er i de seneste år udviklet bevægelser mod, at samarbejdet i stedet skal flyttes ud i klasselokalerne og rettes mod børns fællesskaber. I afhandlingen udforsker jeg disse bevægelser, og det diskuteres, om der kan defineres en praksisnære vending i skolepsykologien. Derudover udforskes det, hvordan disse samarbejdsformer organiseres i praksis, og hvordan de kan forstås som en del af historiske ambitioner i skolepsykologien om at udvikle kontekstuelle forståelser og håndteringer af problemstillinger i skolen. I de praksisnære samarbejdsformer forsøges samarbejdet således at flyttes ud i de kontekster, hvor problemstillinger i skolen udvikles og skal håndteres. Det er med dette afsæt, at afhandlingen ”udforsker det tværprofessionelle samarbejde mellem skolen og PPR, hvor fokus flyttes fra enkeltbørn til børns fællesskaber i klasselokalerne”. Afhandlingens forskningsspørgsmål udforskes med afsæt i den kritiske psykologi og social praksisteori, hvor samarbejdet undersøges fra skole- og PPR-professionelles forskellige perspektiver, men som analyseres og begribes som værende forbundne gennem praksis’ interne relationer (Ollman, 2015). Afhandlingens centrale begreb er konfliktuel kooperation (Axel, 2008, 2009, 2011, 2020), som har haft betydning for både det metodiske design og afhandlingens analyser. Begrebet om konfliktuel kooperation henviser til, at professionelle deltager i samarbejde ud fra hver deres forankring i sociale praksisser, og disse perspektiver er som udgangspunkt forskellige og potentielt i konflikt. Samarbejdet udforskes derfor i afhandlingen både fra PPR-psykologers, PPR-konsulenters samt fra lærere og pædagogers perspektiver på samarbejdet i de sociale praksisser, de deltager i og samarbejder om at udvikle. I afhandlingen udforskes forskellige samarbejdsforløb fra både skole- og PPR-professionelles perspektiver for at udvikle forståelser for de forskellige parters betingelser og begrundelser for at deltage i samarbejdet. Afhandlingen bygger empirisk på et års feltarbejde i en kommune, der arbejder med at udvikle samarbejder mellem skolen og PPR, der flyttes tættere på skolens praksisser og tager metodologisk udgangspunkt i en praksisforskningstradition, hvor viden udvikles i et samarbejde med subjekter i sociale praksisser (Holzkamp, 1998; Højholt, 2001; Kousholt & Højholt, 2011; Schraube, 2010). Afhandlingen er inddelt i 10 kapitler, hvor kapitel 1 indeholder en indledning, hvor afhandlingens forskningsspørgsmål, problemstillinger og baggrund præsenteres. I kapitel 2 præsenteres afhandlingens videnskabsteoretiske grundforståelser, begreber, og hvordan samarbejde begribes teoretisk. I kapitel 3 præsenteres afhandlingens metodologi, forskningsdesign, metoder og etiske aspekter af det empiriske arbejde. I kapitel 4 analyseres skolepsykologiens historiske udvikling fra de første skolepsykologer blev ansat og til i dag mere end 100 år senere. I kapitlet beskrives udviklingen af forskellige samarbejdsformer mellem skolen og PPR, og det vises, hvordan samarbejdet mellem skolen og PPR synes at kæmpe med de samme problemstillinger på tværs af samarbejdsformer, som da de første PPR-psykologer blev ansat. I kapitel 5 præsenteres afhandlingens analyser af forskning i samarbejde mellem skolen og PPR, og hvordan tendenser, problemstillinger og barriere, der er fremhævet i det skolepsykologiske forskningsfelt, får betydning for samarbejdet mellem skolen og PPR i en dansk sammenhæng og i de praksisnære samarbejdsformer. Herefter følger kapitel 6, der indeholder en kommunal praksisanalyse, der analyserer og kontekstualiserer PPR-enheden i det kommunale organisatorisk landskab, de PPR-professionelles arbejdsopgaver og betingelser for at udføre dem der, hvor afhandlingens empiriske materiale er udviklet. I kapitel 7 præsenteres og analyseres et eksempel på de praksisnære samarbejdsformer. Eksemplet er et forebyggende og co-teaching-inspireret forløb rettet mod børns kropslighed i undervisningen. I kapitlet analyseres forløbet fra både pædagogers, PPR-konsulenters og skolelederes perspektiver. Dette gøres for at vise, hvordan betingelser for samarbejde mellem skolen og PPR dels udvikles flere steder, men også for at vise, hvordan PPR’s praksisnære arbejde i skolen er rettet mod at nærme sig flere forskellige parter og praksisser på samme tid. I kapitel 8 analyseres endnu et eksempel på de praksisnære samarbejdsformer. Dette eksempel tager udgangspunkt i et samarbejde mellem lærere og PPR-konsulenter i en 3. klasse, hvor PPR kaldes ud for at støtte læreres arbejde med at håndtere konflikter i børns fællesskaber. I kapitlet analyseres bl.a. betydningerne af, at samarbejdet om børns fællesskaber tager udgangspunkt i standardbaserede organiseringer af samarbejde mellem skolen og PPR. Derudover analyseres det, hvordan samarbejdet mellem skolen og PPR forsøger at få greb om at arbejde med børns fællesskaber, som for begge parter er en ny måde at organisere samarbejde om problemstillinger i skolen. I kapitel 9 diskuteres og forbindes afhandlingens analyser af det empiriske materiale, af skolepsykologiens historiske udvikling og af det skolepsykologiske forskningsfelt. Her diskuteres blandt andet den tilsyneladende udbredte tendens til, at de praksisnære samarbejde tager udgangspunkt i standardbaserede organiseringer af samarbejde som fx co-teaching eller forumteater, og hvordan der tilsyneladende er flere betingelser, der synes at tilskynde til dette greb om samarbejde. Det diskuteres derudover, om der kan defineres en praksisnær vending i skolepsykologien og i samarbejdet mellem skolen og PPR. I kapitel 10 præsenteres afhandlingens konklusioner og diskussioner af bidrag til forsknings- og praksisfeltet, og der samles op på de mest centrale analytiske pointer om de praksisnære samarbejder, på teoretiske perspektiver i forhold til at forstå samarbejde og på diskussioner om potentielle udviklinger af samarbejdet mellem skolen og PPR.

show abstract

Conjoint Behavioral Consultation: Community–School Collaboration and Behavioral Outcomes Using Multiple Baseline

Cited by 22 publications

References 30 publications

Implementing School-Based Mental Health Services: A Scoping Review of the Literature Summarizing the Factors That Affect Implementation

Implementing School-Based Mental Health Services: A Scoping Review of the Literature Summarizing the Factors That Affect Implementation

The role of the school psychologist in dealing with conflicts. Prevention and intervention activities

En praksisnær vending i skolepsykologien? - udforskning af betingelser for samarbejde mellem skolen og PPR

Contact Info

Product

Resources

About