Contesting home defence

Summerfield, Penny; Peniston-Bird, Corinna

doi:10.7765/9781847791542

Cited by 4 publications

(4 citation statements)

References 0 publications

Supporting

Mentioning

Contrasting

Unclassified

Order By: Relevance

“…46 Peniston-Bird similarly argues that 'remaining on the home front rendered a male vulnerable to both accusations of cowardice and assumptions about his physical fitness', 47 while Penny Summerfield and Peniston-Bird note that men in the Home Guard were often culturally portrayed as overweight, bookish or 'playing' at being soldiers which distanced them from the masculine ideal of the 'soldier hero'. 48 This strong link between masculinity and the military, and the concomitant link between civilian status and emasculation, therefore raises questions about the masculine identities of men who could not fulfil this role, a theme which is explored in the remainder of this book.…”

Section: Masculinity and Warmentioning

confidence: 99%

Men at work: the working man in British culture, 1939-1945

2016

Choice Reviews Online

View full text Add to dashboard Cite

Section: Masculinity and Warmentioning

confidence: 99%

Men at work: the working man in British culture, 1939-1945

2016

Choice Reviews Online

View full text Add to dashboard Cite

“…28 Moreover, such an overtly derogatory portrayal clearly had an impact on the men of the AFS. Early in the war some AFS members resigned because of their poor treatment and low standing.…”

Section: Firefighting Early In the Warmentioning

confidence: 99%

“…Fires Were Started and The Bells Go Down both include a selection of English accents, with a range of regional accents and social classes, as well at least one Welsh and Scottish character therefore attempting to create an image of the entire nation working together against the Luftwaffe's onslaught, a device also used in the depiction of the merchant service, female industrial workers and the ATS. 64 Moreover, they were shown to have traits readily associated with the idealised British citizen. For example, firemen were often depicted as stoic.…”

mentioning

confidence: 99%

‘The Front Line’: Firefighting in British Culture, 1939–1945

Robb

2014

Contemporary British History

View full text Add to dashboard Cite

This document may differ from the final, published version of the research and has been made available online in accordance with publisher policies. To read and/or cite from the published version of the research, please visit the publisher's website (a subscription may be required.) The House [of Commons] and the country must face the fact that an air attack is not a treat. It is a grim thing. It is an act of war. People who think that it is only a matter of going out next morning and sweeping up the waste paper are quite wrong. Raids are acts of war which create very considerable disturbance. Firemen faced with incidents of the kind I have related deserve our sympathy and support.

show abstract

“…805 Risikoen for discomposure opstår blandt andet i de tilfaelde, hvor fortaelleren har svaert ved at passe egne erfaringer og erindringer ind i de kulturelt dominerende fortaellinger i form af klichéer, fordomme og stereotyper. 806 Disse kulturelt konstituerede forestillinger kan frustrere konstruktionen af en stabil identitet ved at haemme udfoldelsen af fortaellingens plot og sammenhaeng og den mening, som fortaelleren tillaegger fortiden. 807 Konkret undersøger jeg søfolkenes forhandlinger af de klichéer, fordomme og stereotyper, som de møder blandt familie, kollegaer og venner i land, hos rederiet de arbejder for, hos mig som interviewer og i populaerkulturelle fremstillinger.…”

Section: Solvej Tager En Dyb Indåndingunclassified

At få sjælen med: En narrativ analyse af danske containersøfolks erindringer, fortidsbrug og identitetskonstruktioner

Hansen

View full text Add to dashboard Cite

Containerfartens historiske udvikling bliver i litteraturen beskrevet som en revolution og en transformation af den internationale shippingbranche. De teknologiske og organisatoriske forandringer af livet til søs som fulgte med containerfarten har tilsvarende medført en forandring af maritime kulturer og en udfordring af de søfarendes identiteter. Denne afhandling handler om danske containersøfolks erindringer, fortidsbrug og identitetskonstruktioner og undersøger, hvordan søfolkene fortæller sig selv i relation til deres levede erfaringer i containerfarten. Jeg analyserer i afhandlingen søfolkenes retrospektive fortidsfortolkninger som en måde at nærme mig en forståelse af de forandrede sømandsidentiteter. Analytisk anlægger afhandlingen et subjektperspektiv, som anser fortiden for nærværende og åben i de mundtlige fortællingers fortolkninger og meningsforhandlinger af fortidens erfaringer. Jeg anskuer den narrative konstruktion af den personlige, autobiografiske, historie som identitetsdannende fortidsbrug, der udtrykker fortællerens subjektivitet. Med en erindringshistorisk tilgang til søfolkenes mundtlige fortællinger undersøger jeg, hvordan vi mennesker forstår os selv gennem de historier, vi fortæller om os selv. Afhandlingen bygger empirisk på en række dybdegående oral history interviews med danske søfolk, der alle har erfaring inden for den internationale containerfart. I afhandlingens analyser, viser jeg, hvordan søfolkene retfærdiggør og legitimerer deres valg om i første omgang at blive søfolk og senere at arbejde ombord på containerskibe. Jeg viser, hvordan søfolkene narrativt forhandler forskellige former for erfaret meningstab og aktivt tilskriver arbejdet og fællesskabet ombord på skibene en ny og brugbar mening. Jeg viser samtidig, hvordan den personlige historie konstrueres i dialog med kulturelt dominerende forestillinger og fortællinger. Sådanne forestillinger og fortællinger tilbyder den enkelte fortæller et tilgængeligt sprog at udtrykke sine personlige erfaringer i, men kan også virke begrænsende, hvis fortællerens erfaringer og forståelser ikke passer ind i de dominerende billeder. I sådanne tilfælde kan der opstå, hvad afhandlingen kalder en form for narrativt ubehag (discomposure), der kommer til udtryk som frustration og brud i fortællingens narrative sammenhæng. Som en gennemgående metodisk pointe viser afhandlingen, hvordan interviewets intersubjektivitet er med til at forme den historie, som fortælles. Det personlige møde mellem fortæller og historiker og interviewets kulturelle kontekster indvirker på forskellig vis på den konstruerede historie. Fremfor at hævde en neutral og objektiv interviewsituation, tager afhandlingen i stedet konsekvensen af denne intersubjektivitet og skriver det konkrete møde mellem søfolkene som fortællere og mig som interviewer ind som en integreret del af den historiske fremstilling. Dette er både et narrativt greb og et metodisk valg, der skal sikre transparens ved at give læseren indblik i, hvordan historierne og mine tolkninger er blevet til. Afhandlingen yder med sin tilgang og sine analyser flere bidrag til den eksisterende litteratur. Gennem de personlige fortællinger får vi større indsigt i søfolkenes levede liv og deres erfaringer med containerfartens historiske udvikling. Afhandlingen giver et menneskeligt perspektiv på historien om den internationale containerfart, der bidrager til vores viden om udviklingens identitetsmæssige betydning for de mænd og kvinder, som gennemlevede de historiske forandringer ude ombord på skibene. Afhandlingen er en virksomhedshistorie, der tager oral history alvorligt både som forskningsfelt, metode og genre. Afhandlingen bidrager med sin erindringshistoriske tilgang til oral history til den fornyede samtale mellem forskningsfelterne oral history og virksomhedshistorie. Afhandlingen bringer metodiske og teoretiske indsigter fra den erindringshistoriske tradition ind i virksomhedshistorie og viser gennem sin egen narrative stil potentialet i en historieformidling, der sætter subjektivitet og erindring i centrum af sin analyse. Dermed bidrager afhandlingen også til den narrative vending inden for virksomhedshistorie ved ikke kun at anlægge et narrativt blik på de danske søfolks fortællinger men ved også at tage sig selv alvorligt som narrativ konstruktion.

show abstract

Contesting home defence

Cited by 4 publications

References 0 publications

Men at work: the working man in British culture, 1939-1945

Men at work: the working man in British culture, 1939-1945

‘The Front Line’: Firefighting in British Culture, 1939–1945

At få sjælen med: En narrativ analyse af danske containersøfolks erindringer, fortidsbrug og identitetskonstruktioner

Contact Info

Product

Resources

About