De værdigt trængende

Abstract

Denne artikel handler om pædagogers samarbejde med familier i vanskeligheder og viser, hvordan samarbejdet er forankret i en social praksis, der vanskeliggør pæda-gogers bestræbelser på at drage omsorg og samtidig være tidlig opsporende af mulige problemstillinger i børn og forældres liv. Gennem artiklen undersøger vi, hvordan samarbejdet mellem pædagoger og forældre både er sammenhængende med det pæ-dagogiske arbejdes betingelser såvel som betingelserne for familiernes livsførelse. Fælles for artiklens to empiriske eksempler er, at deres familielivsførelse er i vanske-ligheder. Vanskelighederne i familiernes hverdagsliv mødes imidlertid meget forskel-ligt af pædagogerne, hvilket ser ud til at være sammenhængende med, hvordan foræl-drene forstås som relevante samarbejdspartnere, og hvordan de formår at træde ind i samarbejdets sociale relation, hvor pædagoger agerer ’hjælpere’ for de ’værdigt trængende’ forældre (Bader, 1993). Artiklen bidrager med et perspektiv på, hvordan forældresamarbejdet handler om betingelser for at forbinde modsatrettede perspekti-ver og opgaver, så vanskeligheder i familiers hverdagsliv ikke bliver til individualise-rede problemstillinger. Nøgleord:Omsorg, tidlig opsporing, udsathed, forældresamarbejde, livsførelse

"Familiepædagogen" - som trivsels- og forebyggelsesaktør

“…Der er en raekke paedagogiske og tvaerdisciplinaere forskningsstudier af relationer mellem familier og institutioner, også kaldet foraeldresamarbejde. Inden for daginstitutionsområdet (fx Marschall & Munck, 2023b;Juhl, 2021;Schmidt, 2017) og inden for skole-, fritids-og klubområdet (fx Dannesboe et al, 2012;Brønsted et al, 2018). Derfor er der heller ikke saerskilte analyser af de to areaner hver isaer i denne rapport, i stedet behandles det i tvaergående analyser.…”

“…Relationer mellem familier og institutioner -også betegnet foraeldresamarbejdet -er blevet en kulturel selvfølgelighed. Der er kommet mere paedagogisk og tvaervidenskabelig forskning om, hvad der sker i relationer mellem daginstitution, skole-fritid og hjem og i de daglige samspil mellem paedagoger og foraeldre (se fx Juhl, Westerling & Dannesboe, 2023;Munck & Marschall, 2023b;Dannesboe et al, 2014) 26 . I policy og praksis er der samtidig kommet mere fokus på foraeldrefaellesskaber.…”