Digitale tekster og skriftlig fremstilling i gymnasiet: Et curriculumperspektiv

Abstract

I løbet af de seneste årtier er tekster gået fra at være et overvejende analogt fænomen til at være et overvejende digitalt fænomen. I denne artikel diskuteres dels hvilke konsekvenser denne massive digitale transformation har for opfattelsen af tekster, tekstkvalitet og skriftsprog, dels de mulige implikationer for gymnasieskolens danskfag. Artiklen falder i tre dele: indledningsvis diskuteres begrebet digitale tekster med henblik på at afdække forskelle på og ligheder mellem gamle og nye teksttyper. Herefter demonstreres det gennem en række analytiske nedslag, hvordan et funktionelt perspektiv på genrer og registre dels kan danne afsæt for arbejdet med at forstå og beskrive de nye digitale tekstformer, dels kan danne afsæt for udviklingen af et begreb om tekstkvalitet, der bygger på en distinktion mellem henholdsvis succeskriterier og korrekthedskriterier. Endelig følger afslutningsvis en diskussion af, hvilke implikationer et sådant ændret perspektiv på brugen af skriftsproglige ressourcer kan og bør have for arbejdet med tekster og skriftlig fremstilling i gymnasiets danskfag.

Digital humaniora og teknologi forståelse

“…en opmaerksomhed på, at digitalisering ikke blot har praktiske og sociale konsekvenser, men i høj grad også materielle konsekvenser. Set fra et materielt perspektiv er en tekst realiseret som en trykt bog radikalt forskellig fra en tekst realiseret på en skaerm via computerkode og algoritmer (også selvom teksterne indholdsmaessigt er identiske), og de digitale strukturer, der ligger bag kulturelle produkter, aestetiske oplevelser og digitalt medierede sociale relationer må derfor nødvendigvis tages med i betragtning, når vi prøver at forstå og forme den aktuelle kulturelle og sociale virkelighed fra et humanistisk perspektiv (Berthelsen, 2020b).…”

Computing Numerical Images of Student Writing

“…This means that the success criteria of student texts do not necessarily follow from the genre, as they would otherwise if we followed, for instance, Swales ' (1990) genre definition. For instance, writing a job application in school does not have employment as an actual success criteria; instead, the text hast to meet metafunctional success criteria such as adhering textual norms explicated by the teacher or getting a specific grade (Berthelsen, 2021). Of course, this ambiguity in the rhetorical situation manifests itself in different ways in both writing assignments and student texts (Juuhl, 2020;Kvistad & Otnes, 2019;Troelsen, 2018), but the general idea is that the illocutionary force in student texts, i.e.…”