Editorial

Abstract

Nordisk politiforskning har som mål å presentere ny kunnskap og forskning innen politiforskning, politivitenskap og polisiaer virksomhet (policing) i de nordiske landene.Tidsskriftets hovedformål er å medvirke til utviklingen av fagfeltet politiforskning, samt spredningen av relevant forskning innen akademia, blant praktikere, ledere, i utdanningssystemet, myndighetene og media. Tidsskriftet skal ha en uavhengig kritisk rolle i fagutviklingen og tar sikte på å styrke fagfeltets akademiske kvalitet, samt publisere artikler av praktikere som utfører forskning på eget felt.Tidsskriftets målgruppe er primaert forskere, utdanningsinstitusjoner på alle nivåer, praktikere, politiets ledelse, media og politiske myndigheter, isaer innen justissektoren.Tidsskriftet skal publisere artikler på norsk, dansk, svensk og engelsk. REDAKTØRER LederVelkommen til det første nummer af Nordisk Politiforskning i 2017. Jeg vil gerne begynde med at takke for den store interesse, der er for at publicere i tidsskriftet. Vi modtager mange -og mangeartede -bidrag, hvilket afspejler den store bredde, der er i den nordiske politiforskning. Vi er i redaktionen af den opfattelse, at netop bredde, såvel empirisk som teoretisk og analytisk, er en vaesentlig kvalitet, når det gaelder forskning i politiet, og vi er derfor åbne over for mange forskellige tilgange til emnet. Dette afspejler sig også i dette nummer, hvor vi bringer artikler om så forskellige emner som pålideligheden af risikovurderingsvaerktøjer, effekter af kontakt med politiet, politiuddannelse i teori og praksis samt politiets syn på brug af magtmidler og saerligt peberspray. Klara Svalin har undersøgt, hvor stor overensstemmelse der er mellem risikovurderinger foretaget af forskellige personer, når de anvender de to forskellige risikovurderingsvaerktøjer, som bruges i svensk politi. Hun finder, at der er god overensstemmelse på nogle områder, mens saerligt vurderingen af ofrets risikoprofil i et af vaerktøjerne svinger meget.Gunnar Thomassens artikel viser på baggrund af norske surveydata, at såvel politiinitieret som egeninitieret kontakt mellem politi og borgere er korreleret med tillid til politiet. Den politiinitierede kontakt har saerligt sammenhaeng med opfattelsen af processuel retfaerdighed, mens den egeninitierede kontakt er forbundet med oplevelsen af politiets effektivitet.To artikler drejer sig om forskellige spørgsmål i forbindelse med politiets uddannelse: Myllylä, Hakala og Myllelä viser, at undervisere på den finske politiuddannelse opfatter forskning og udvikling som en integreret del af deres arbejde. Der er ganske vist forskel på opfattelsen af vigtigheden af forskningsvinklen mellem civile og politiuddannede undervisere, men den forskningsmaessige tilgang synes at have vundet indpas. Artiklen slår til lyd for, at forskning og undervisning ikke bør ses som adskilte dele, men derimod som en integreret del af undervisernes arbejde.Bengt Bergmans artikel drejer sig om de politifolk, der superviserer politiaspiranter i deres praktiske traening. Undersøgelsen viser ...