En forestilling om forstillelse.

Abstract

I artiklen analyseres Kaj Munks Ordet med fokus på, hvordan miraklet blev iscenesat med en tragisk undertone af Lars Norén på Det Kongelige Teater i 2008, og hvordan opsætningen blev mødt i en teaterkritisk kulturkontekst. Forfatteren undersøger navnlig forestillingens teatralitet, og hvordan Lars Noréns omgang med Ordet er blevet til en iscenesættelse, der tager livtag med kulturarven og den dobbeltbundne tragedie i kærligheden.