En formel vs. en funktionel tilgang til dansk sætningsstruktur

Abstract

Diderichsen (1946: 186) foreslår to saetningsskemaer til analyse af saetningsstrukturen i dansk. I Diderichsens (1946) hovedsaetningsskema består en dansk hovedsaetning af tre felter som igen består af tilsammen syv pladser. I den generative struktur som vi her vil gå ind for, er der langt flere underinddelinger end der er felter og pladser hos Diderichsen (1946). En anden forskel er at der er mere asymmetri i den generative analyse: Diderichsen (1946) har mange konstituenter på samme niveau hvorimod den generative analyse grundlaeggende opererer med binaere strukturer. Vi vil vise hvorledes det større analytiske apparat tillader interessante generaliseringer og forudsigelser i den generative analyse som ikke er mulige i et saetningsskema. Udover disse forskelle vil vi også beskaeftige os med tre paralleller mellem de to tilgange, nemlig Diderichsens skelnen mellem topologi og syntaks, Diderichsens tre overordnede felter og hvad de svarer til i den generative analyse, og endelig også ideen om flytning af konstituenter i saetningsstrukturen. En del af vores konklusion vil vaere at alle syntaktikere/grammatikere burde vaere parat til at tage både de generative og de funktionelle tilgange alvorligt. Selvom tonen nogle gange kan vaere lidt polemisk, har de forskellige tilgange så meget til faelles at de uden ret stort besvaer kan laere en del af hinandens resultater og erkendelser.

Tempus og modus som funktionelle kerner (functional heads)? Et kerneproblem

“…Til de basale test hører som sagt permutation og substitution: Permutable størrelser anses for konstituenter, jf. fundamentfeltsplacering som ledtest (konstituenttest) både hos Diderichsen (1946: 166) og i den generative lingvistik (se fx indføringer som Haegeman 2006, Vikner 2019, Vikner & Jørgensen 2017. Størrelser med samme distribution anses for at tilhøre samme konstituenttype.…”

Some remarks on the position of adverb phrases (mainly in Danish)

“…Some linearisation rules of Danish adverbials are posed in Jørgensen (2014). The fi rst model represents these rules as a box model where the adverb phrases of each type follow one another as boxes in a line (Diderichsen 1946; see also Bjerre et al 2008 andVikner &Jørgensen 2017 While the fi rst four positions are narrowly defi ned by a close set of related semantic and pragmatic meaning effects caused by phonetic material in this position, the position named "sentence adverbs" is a mere cover term, which may be subdivided even further (Jørgensen 2014: 111). Since this discussion only deals with the general principles, there is no need to go into detail concerning this.…”

Sætningsstruktur og strukturelle flertydigheder

“…de er notationelle varianter af hinanden. Både de strukturer jeg har vist indtil nu, i (2)-(4), og de strukturer jeg anvender i diskussionen nedenfor (i afsnit 4), er staerkt forenklede i forhold den generative analyse man oftest møder af dansk (fx Vikner & Jørgensen 2017), svensk (fx Holmberg & Plazack 1995), norsk (fx Åfarli & Eide 2003) og islandsk (fx Thráinsson 2007). Før jeg vender tilbage til de forenklede analyser, vil jeg derfor i (5a) og (8b) kort vise hvordan en mere detaljeret generativ analyse ser ud og sammenligne den med to alternativer, nemlig to typer analyser der ofte anvendes af danske funktionelle lingvister.…”