Ethnography and the Localization of Global Education Policy

Mening og magt i skoleledelse: konstruktioner af styring i højtpræsterende skoler i et internationalt komparativt perspektiv

“…Medlemmerne i den løst koblede organisation er sensible systemer , og derfor vil de i deres enactment også vaere selekterende i forhold til diskurser konstrueret på andre sociologiske niveauer som det nationale og det internationale. Dette er en antagelse, der også understøttes i den etnografiske og internationale policy-forskning, hvor analyserne fremviser en omfattende tendens til, at der udvaelges og tilskrives betydning til diskurser og policy-idéer fra højere samfundsmaessige, sociologiske niveauer (Carney, 2008(Carney, , 2010Fuller & Stevenson, 2019;Sahlberg, 2016;Stambach, 2016;Steiner-Khamsi, 2010. Samtidig ses der også empiriske tendenser til, at det ikke er forudsigelige processer, hvor internationale magtformationer overføres direkte til den lokale praksis.…”

“…Hernaest vil jeg anføre det både empirisk og analytisk udfordrende aspekt i at forstå 'nationen' som en forholdsvis lukket enhed, der afgraenser nationens uddannelsesinstitutioner fra de policydiskurser og internationale styringsidéer, der rejser på tvaers af lande og uddannelsessystemer. Her finder jeg det betydningsfuldt at konstruere en forståelse af 'nationen' indenfor en mere åben afgraensning, da vi ved fra globaliseringsforskningen, at det lokale policy-felt på forskellig vis er relationelt forbundet med internationale logikker (Green, 2016;Stambach, 2016;Steiner-Khamsi, 2010. Jeg antager her, at en stats eller provins uddannelsessystems modtagelighed er kontekstspecifik og afhaengig af det pågaeldende felts sociologiske logikker, hvilket eksempelvis kan vaere styringsmaessige logikker og relationelle magtformationslogikker (Hall et al, 2015).…”

“…Forskningen fremviser derimod en tendens, der skaber et videnskabeligt behov for at forstå det statslige styringsniveau som en åben og kompleks styringsafgraensning, hvis styringsordener er i vedvarende forandring. Samtidig viser policyforskningen også, at globale idéer og diskurser ikke glider direkte ind, men at sociale relationskonstruktioner i den pågaeldende nations eller provins' policy-struktur og institutionelle konstitution indgår i disse processer (Hall et al, 2015;Stambach, 2016;Storgaard, 2019). Endvidere er de digitale mediers kommunikative tiltag og konstruktion af skraemmende, affektive verdener også medskabere af policy gennem påvirkningen af befolkningens meningsdannelse og nationens politiske udvikling 27 (Sellar & Lingard, 2018).…”

“…Med afsaet i min forståelse af nationalstaten eller provinsen som en policy web forstår jeg således skolen som en løst koblet uddannelsesinstitution samt de intersubjektive koblingssituationer i skoleledelse som sociale policy-felter (Bartlett & Vavrus, 2014;Stambach, 2016).…”

“…Disse policy-felter er dialektisk forbundet med diskurser i det statslige samt overstatslige, makrosociale felt gennem intertekstualitet og interdiskursivitet (Chouliaraki & Fairclough, 1999;Fairclough, 1992;Stambach, 2016) konstrueret i mikroprocessuelle selektions-og enactment-processer . Begrebskonstruktionen understøtter derved det analytiske perspektiv, jeg har redegjort for i kapitel 3.…”