Farlige unge eller farlig forskning: Om udviklingen af strategier for etiske situationer og dilemmaer i forskning sammen med unge mænd i bandegrupperinger

Abstract

Denne artikel udforsker, hvordan forskning sammen med unge mænd i bandegrupperinger udfordrer de traditionelle moralske, juridiske og professionelle retningslinjer inden for etik i social forskning, særligt i relation til beskyttelse, fortrolighed og anonymisering, når der udføres såkaldt farlig forskning. Med afsæt i et igangværende forskningsprojekt, der involverer 15 unge bandemedlemmers egne fortællinger om opvækst, hverdagsliv og socialpædagogiske indsatser, udforskes og diskuteres en række etiske situationer og dilemmaer, der er vokset frem gennem forskningsprojektets empiriske forløb. Artiklen fokuserer på, hvorledes det farlige aspekt i forskningen med de unge bandemedlemmer, dvs. forskning, der på en og samme tid kan være farlig for de unge bandemedlemmer at deltage i og farlig for forskeren at udføre, intensiverer de etisk-moralske overvejelser og kalder på fortsat udforskning og diskussion af videnskabelige metodologiske retningslinjer inden for etikken i det sociale forskningsfelt. Der argumenteres i artiklen for at gøre farligheden tydelig og forbinde den til etikken og for at inddrage begrebet subjektorienteret etik, et begreb, der i langt højere grad kan både rumme og overskride en række af de etiske dilemmaer og situationer, der opstår i den farlige forskning sammen med de unge bandemedlemmer, særligt gennem udviklingen af en række etiske strategier sammen med de unge.

Nødvendigheden af en teoretisk referenceramme for ungdomspædagogisk faglighed

“…Artiklens teoretiske og metodiske grundlag placerer sig overordnet indenfor kritisk psykologisk taenkning (Dreier, 1979;Holzkamp, 1983Holzkamp, , 1998, der har fokus på menneskers forståelser og handlinger knyttet til deres hverdag, set fra menneskets eget perspektiv (Petersen, 2019). Artiklens analyser tager ligeledes afsaet i den kulturhistoriske virksomhedsteori (Danielsen & Vygotsky, 1996;Leontjev, 2009), og åbner for at anskue ungdomslivet i relation til de kontekster og samfundsmaessige betingelser, som ungdomslivet udspiller sig i (Mørch, 1985(Mørch, , 1993Stetsenko, 2008).…”