Forskeren og journalisten krydser klinger

Abstract

Debatten om islam og muslimer har – som en central dimension af debatten om integration – været en af de sidste årtiers mest ophedede og polariserede politiske debatter i Danmark. Forskningen har bl.a. kigget på mediernes rolle som videreformidlere såvel som skabere af forenklede og fortegnede forestillinger om islam og muslimer, fx gennem en selektiv udvælgelse af kilder og overfokusering på bestemte typer af historier. Men debatten har også rakt langt ind i forskningsfeltet, idet bestemte politikere gentagende gange har kritiseret både navngivne islamforskere og forskningsfeltet i sin helhed for at være ukritiske, hvis ikke direkte islamapologetiske. Denne artikel undersøger gennem anvendelse af autoetnografisk metode, hvordan debattens dikotomier indlejres i det konkrete møde mellem forsker og journalist, hvor de forskellige, fagligt baserede spørgehorisonter kan opleves som en gensidig mistillid, som kan udvikle sig til en decideret modvilje. Men artiklen beskriver også, hvordan modviljen blev udfordret i forbindelse med et usædvanligt samarbejde om at formidle en historie om en konflikt i Danmarks dyreste moske, Hamad bin Khalifa Civilization Center. Der er store forskelle på, hvordan henholdsvis forskere og journalister går til en historie, og hvad der i det hele taget skal til, for at noget er en (vigtig) historie. Disse forskelle forsvinder ikke og skal ikke overvindes, men hvis de bringes konstruktivt og nysgerrigt i spil, kan de bidrage til nyhedshistorier af såvel god journalistisk som akademisk kvalitet.

Danske moskéer og salafisme

“…Inden artiklen beskriver, hvad moskékortlaegningen fra 2017 kan bidrage med af viden om salafisme i Danmark, skal selve undersøgelsen praesenteres. Undersøgelsen har tidligere sporadisk vaeret omtalt i Tidsskrift for Islamforskning (Kühle 2016;Kühle 2020b), men nogen egentlig praesentation af undersøgelsen og dens resultater har der ikke vaeret tale om. Kortlaegningen var en opfølgning på en tidligere kortlaegning fra 2004-2006 (Kühle 2006), hvilket gav en unik mulighed for ikke blot at fremkalde et stilbillede af moskéerne i Danmark på det givne tidspunkt, men også at påpege udviklinger, som måtte have fundet sted imellem de to undersøgelser.…”

When Space Is to Be Shared

“…It is difficult to get a clear picture of what was at the core of the conflict, but it certainly involved generational differences, the amount of influence from Qatar, and accusations regarding the amount of money spent in contravention of the purposes of the foundations. The conflict has been very complicated and has been covered in detail in academic publications (Kühle, 2020a(Kühle, , 2020bRenders and Kühle, 2021), as well as in the Danish newspaper Berlingske.…”

“…More serious conflicts of authority within the organisation mean that its activities were more or less shut down for one-two years. The HBKCC was reported to the police for not supplying accounts for its money collection and because bills were not paid, and it lost its insurance and bank connections (Kühle, 2020a). In 2020, Qataris became the majority of board members to ensure financial stability and the termination of the conflicts.…”

”Den der betaler musikken”: En moskehistorie

“…Fra 2020 er KSF omdannet til en Erhvervsdrivende fond og er dermed underlagt Erhvervsstyrelsens tilsyn. 2 Jeg har i en anden artikel beskrevet samarbejdet med journalisten fra Berlingske(Kühle 2021).…”