How climate policies impact gender and vice versa in the Nordic countries

Abstract

Indholdsfortegnelse 1. Vi er godt på vej 2. Danmark er på vej mod 70 pct.-målet 3. Regeringen foreslår et indikativt 2025-mål på 46-50 pct. 4. Sektorstrategier og tvaergående indsatser 4.1. Sektorstrategi: Energi og industri 4.2. Sektorstrategi: Affald og cirkulaer økonomi 4.3. Sektorstrategi: Transport 4.4. Sektorstrategi: Landbrug 4.5. Sektorstrategi: Baeredygtigt byggeri 4.6. Olie-og gasindvinding i Nordsøen 4.7. Tvaergående tiltag: Grøn skattereform 4.8. Tvaergående tiltag: Regeringens globale klimastrategi og EU-indsats 4.9. Tvaergående tiltag: Grønne offentlige indkøb 4.10. Tvaergående tiltag: Grøn forskningsstrategi 5. Tvaergående klimatiltag målrettet borgere, erhvervsliv og civilsamfund 1 Bemaerk usikkerhed sfa. overlap mellem delelementer, se anmaerkning i tabel 1.* Det skønnes, at der knytter sig en generel usikkerhed til beregningens forudsaetninger, der giver anledning til en usikkerhed på +/-25 pct. på ovenstående resultatangivelser. ** Heraf skønnes det, at den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler ved en CO 2 e-differentiering vil reducere CO 2 e-udledningen med 0,1 mio. t. i 2025 og 0,2 mio. t. i 2030, hvor det laegges til grund, at afgiften kan CO 2 e-differentieres. *** Foreløbige skøn for reduktionseffekten af aftalen i forhold til Basisfremskrivning 2020. Skønnet i 2025 er forbundet med større usikkerhed, da aftalen ikke siger noget naermere om indfasningstakten. De konkrete elementer i samarbejdsaftalen mellem regeringen og Aalborg Portland vedrørende braendselsskift og aendringer i produktionsmix vil på baggrund af yderligere teknisk dialog mellem Energistyrelsen og Aalborg Portland blive indarbejdet i klimafremskrivning, når der traeffes konkrete investeringsbeslutninger, hvormed der vil foreligge en konsolideret vurdering af udviklingen i udledningerne fra cementproduktion i Danmark frem mod 2030. Kilde: KEFM Det bemaerkes generelt, at skøn for effekten af klimatiltag på den samlede reduktionsmanko er behaeftet med betydelig usikkerhed. Det skyldes blandt andet usikkerhed ved overlap mellem partielle effekter af udspil og usikkerheden omkring drivhusgasopgørelserne og klimafremskrivningen. Dertil kommer, at der løbende pågår metodearbejde, og derfor løbende sker metodeaendringer, som kan føre til aendringer i opgørelserne af de historiske udledninger. Det betyder, at reduktionsbehovet som følge af et procentuelt reduktionsmål kan aendre sig fra det ene år til det andet og frem mod naeste klimafremskrivning. Det kan både betyde et øget og et reduceret reduktionsbehov.