En præmis for denne artikel er, at etik er indlejret i den praktiske handling. Pædagogers handlinger påvirker børn og gør en forskel for dem, hvad enten den er positiv eller negativ. Som antropologiske forskere er vi optaget af at analysere de mikrointeraktioner, der foregår mellem pædagoger og børn, og som feltarbejdet giver adgang til. Vores analyser kan ligeledes have forskellige positive eller negative konsekvenser for praksisfeltet. Formålet med denne artikel er på den ene side at reflektere over forskningsetiske valg, som er forbundet med vores forskning i pædagogisk arbejde med børnehavebørn med autisme i almene dagtilbud. Formålet er på den anden side at vise eksempler på, hvordan pædagogikken kan fremstå problematisk i etisk forstand, ligesom vi illustrerer pædagogik som i højere grad indfrier den etiske fordring. Det gør vi med udgangspunkt i antropologen Cheryl Mattinglys moralfilosofiske perspektiv, der sætter fokus på forholdet mellem eksperiment, viden og erfaring i handlingen. Det giver mulighed for at undersøge, hvorvidt og hvordan pædagogiske handlinger orienterer sig mod pædagogisk italesatte mål. Vi etablerer dermed et analytisk greb, som undgår en værdirelativistisk konstatering af, at etik kan se forskellig ud, og at den ene etik er lige så rigtig som den anden. Vi insisterer dermed på en etisk stillingtagen.
Nøgleord:
Etisk handling, Autisme, Børnehave, Pædagogik, Mikroetik og Mesoetik