Leg som læring, udvikling og dannelse – En policy-antropologisk undersøgelse af legens betydning i dansk dagtilbuds-policy

Abstract

Leg er et væsentligt barndomspædagogisk begreb – og centralt i den nordiske daginstitutionsmodel. Vi er i denne artikel interesserede i at afdække og fremvise, hvordan leg som et nyt centralt policy-begreb indholdsbestemmes i den danske dagtilbudslov og læreplan. Med afsæt i en policy-antropologisk tilgang kombineret med en kritisk diskursanalyse analyserer vi centrale dokumenter, som knytter sig til den danske policy-proces omkring revision af hhv. dagtilbudsloven og bekendtgørelsen om den pædagogiske læreplan (2016 –2018). I artiklen viser vi, hvordan særlige betydninger af leg rejser på tværs af forskellige dokumenter og tilsammen giver opbakning til tre diskurser, der forbinder sig til hhv. læring, udvikling og dannelse. I forlængelse af den kritiske diskursanalyse undersøger vi med afsæt i positioneringsteori, hvordan hhv. barnet, pædagogen og forældrene positioneres inden for de tre identificerede diskurser. Nøgleord: Nordisk daginstitutionsmodel, legeforståelse, dagtilbudslov, policy-antropologi, diskursanalyse, positionering

Protokollens kroppe

“…-Forbindelserne mellem krydset, barnet og territoriet i en aflejret styringsteknologi 1 5 MAJA PLUM PROTOKOLLENS KROPPE Indledning I takt med en international øget politisk opmaerksomhed på det såkaldte før-skoleområde er interessen for reformer og styringsdokumenter ligeledes vokset på den forskningsmaessige arena (Krejsler 2013;Schmidt & Slott 2021). Ud fra ny-institutionelle og governmentale optiker er policy dokumenter blevet gransket med henblik på at fremanalysere mulighedsbetingelser, og det er blevet analyseret, hvordan dilemmaer, brud og ballade forekommer i mødet med levende børn, paedagoger og institutionel hverdag (Plum 2014;Schmidt 2014;Togsverd 2015).…”

Tullete og alvorlige voksne: Barns fortellinger om voksnes roller i lek i barnehage og skole

“…Lek synes å vaere et komplekst og flertydig fenomen og begrep (Sutton- Smith, 1997), som vanskelig kan spesifiseres og avgrenses. Det gjør at det kan vaere lettere å knytte leken til noe målbart utenfor seg selv, for eksempel akademisk eller sosialt laeringsutbytte, enn å legitimere og forklare dens egenverdi (Ackesjö, 2017;Schmidt & Slott, 2021). Sentrale lekteoretikere har uttrykt bekymring for den pedagogiske lekforskningens tilknytning til målstyring (Burghardt, 2010;Smith, 2004;Toft, 2018).…”

“…Han gir uttrykk for at han har «gjennomskuet» den tendensen voksne har til å utnytte laeringspotensialet i leken (Smith, 2004). Mens pedagoger ofte har en forestilling om at det er mulig å inkludere målrettet laering innenfor lekens rammer (Ackesjö, 2017;Schmidt & Slott, 2021;Toft, 2018), gjør det, ifølge Jakob, at leken slutter å vaere lek. Hans agenda virker å vaere å beskytte leken fra voksnes innblanding, når han uttrykker at de voksne antakelig vil ødelegge leken hvis de får innpass i den, med «spørsmål og sånt».…”

Perspektiver på legedeltagelse og legepraksis i grønlandske børnehaver – mellem risikofyldte, grænseudforskende og farlige lege

“…I artiklen indleder jeg med en kulturhistorisk kontekstualisering af børnehaveområdet i Grønland samt perspektiver på leg, opdragelse og paedagogik i oprindelige 1 samfund med saerlig opmaerksomhed over for såkaldt risikofyldte, graensesøgende og farlige lege (Arnfjord, 2021;Briggs, 1970;1998;2010;Gray, 2009Gray, , 2011. Dette relaterer jeg i artiklens diskussion til nordisk og dansk børnehavepaedagogik og forståelser af leg heri (EVA, 2017;Schmidt & Slott, 2021;VIVE, 2021;Winther-Lindqvist & Svinth, 2019). I artiklen udfolder jeg bestemte legeteoretiske perspektiver, der finder anvendelse i artiklens analyser.…”