“…Som OT selv gør opmaerksom på (s. 14), så er de fem metaforer, som bogen benytter sig af: nøglen i låsen (den overordnede metafor), puslespillet (sociologiens metafor), sproglig arkitektur (den sprogligt-stilistiske metafor), forventningsrammer (den kognitive metafor) og stier og spor (den historiske metafor), da også til dels uforenelige, så eklekticismen er altså tilsigtet. Man kunne her igen under henvisning til Lisbeth Falster Jakobsens anmeldelse af Praxt (Jakobsen 1994) fristes til at tilslutte sig hendes påpegning af OT's tendens til mangel på systematik i udvaelgelsen af teori og til en form for 'systemtvang', som altså også spores i Bland blot genrerne -ikke tekstarterne!, men begge dele opvejes af den energi og det imponerende faglige overskud, der ligger til grund for fremstillingen. Jakobsen understreger da også netop samme sted, at OT's metode på ingen måde fører til en løs sammenstilling i fremstillingen, tvaertimod, så har forfatteren et endog meget håndfast syn på, hvad en tekstteori bør kunne.…”