Rehabiliteringspsykologi

Abstract

Internationalt har rehabiliteringspsykologi eksisteret i mere end 50 år, men det er endnu er et ungt forsknings- og praksisområde i Danmark. Den første omfattende brug af begrebet på dansk kom i 2015 med ph.d.-afhandlingen ”Grib mennesket” (Glintborg, 2015). Siden har feltet været i vækst og blandt andet påvirket nationale anbefalinger på handicapområdet med forstærket fokus på de psykosociale aspekter. Artiklen introducerer rehabiliteringspsykologien og giver en aktuel status på feltet i Danmark.

Den Psykologiske Dimension: Rehabiliteringspsykologisk intervention til personer med erhvervet hjerneskade

“…Psykologi har historisk set laenge haft en plads i rehabilitering efter EH (neurorehabilitering), men primaert med udgangspunkt i en biomedicinsk diskurs og gennem neuropsykologien (Glintborg et al, 2022). Neuropsykologien bringer et afgørende bidrag til helhedsorienteret rehabilitering, men det psykologfaglige område kan og bør bidrage med mere, f.eks.…”

“…(American Psychological Association, 2015, på dansk: Glintborg, 2018) Rehabiliteringspsykologien som område er forholdsvist nyt i Danmark, men det har en lang historie internationalt set, hvor det er udviklet gennem de sidste 60 år, primaert i USA (Glintborg et al, 2022). Også i europaeiske lande som f.eks.…”

“…Viden om de psykologiske aspekter af at få eller leve med funktionsevnenedsaettelse eller kronisk sygdom kan bidrage til rehabilitering på tvaers af sundhedssystemer og tilbud (Tackett & Glintborg, in proces), hvor rehabiliteringspsykologiske teorier både kan anvendes af psykologer, men også af øvrige relevante rehabiliteringsprofessionelle med viden og kompetencer indenfor området (Glintborg, 2018;Glintborg et al, 2022). Rehabiliteringspsykologi bidrager med viden, men er også involveret i en raekke forskellige interventioner som en del af rehabilitering (Glintborg, 2018).…”

“…Historisk set har psykologi laenge haft en afgørende plads i rehabilitering (Glintborg et al, 2022;Gerlach et al, 2021). Psykologers roller og bidrag har både internationalt og nationalt aendret sig i løbet af de sidste 50 år, hvor neurorehabilitering i dag i højere grad kan anskues som et krydsfelt mellem flere (til tider modsatrettede) perspektiver end tidligere (Bystrup et al, 2018).…”

“…Det er blevet tiltagende kendt, at med en erhvervet funktionsnedsaettelse følger også eksistentielle og sociale omvaeltninger, og at de kan taere på modet og kraefterne i en sådan grad, at rehabiliteringen kun delvist lykkes trods ellers optimale klassiske indsatser i form af fysisk og praktisk genoptraening. Derfor bør rehabilitering i højere grad inddrage de psykologiske konsekvenser af kritisk sygdom (Glintborg et al, 2022). Desvaerre har nyere dansk forskning vist, at der på trods af stort fokus på kvalitetssikring af rehabilitering efter erhvervet hjerneskade, fortsat mangler fokus på de psykosociale følger .…”