RTI and MTSS: Response to Intervention and Multi-Tiered Systems of Support

Pullen, Paige C.; Dijk, Wilhelmina van; Gonsalves, Vivian; Lane, Holly B.; Ashworth, Kristen E.

doi:10.4324/9780203102954-2

Cited by 7 publications

(6 citation statements)

References 0 publications

Supporting

Mentioning

Contrasting

Unclassified

Order By: Relevance

“…Relatedly, the intervention was delivered to small groups as a supplement to general education math instruction, consistent with a multitiered system of support (Pullen & Kennedy, 2018). The need for a multitiered intervention system would be reduced if similar instruction were delivered in general education classrooms.…”

Section: Limitations and Directions For Future Researchmentioning

confidence: 99%

Supplemental intervention for third-grade English learners with significant problem-solving challenges

Orosco,

Reed

2024

Learning Disabilities Research & Practice

View full text Add to dashboard Cite

This study examined the effect of comprehension strategy instruction on third-grade English Learners’ word-problem-solving performance. The supplemental intervention included modeling how to read the word problem to identify and restate the question, distinguishing relevant from irrelevant information, and collaborating with peers on applying the steps of the strategy to solve word problems. Sixty-six students demonstrating math learning difficulties (MLD) participated in the intervention for 30 min twice a week for 10 weeks (20 total sessions). Trained tutors delivered scripted lessons and checked students’ understanding by asking them questions orally and providing feedback on their answers. Students in the control group ( n = 73) received only general instruction. Results of multilevel regression indicated a significant effect favoring the treatment, suggesting that the approach may facilitate the development of problem-solving skills among students with MLD. Implications for future research and practice are discussed.

show abstract

Section: Limitations and Directions For Future Researchmentioning

confidence: 99%

Supplemental intervention for third-grade English learners with significant problem-solving challenges

Orosco,

Reed

2024

Learning Disabilities Research & Practice

View full text Add to dashboard Cite

show abstract

“…A particular challenge for advocates of these models, however, has been to demarcate tiers within the system. A distinction between Tier 1 and Tier 2, for example, indicates a distinction between less problematic and more problematic behavior such as school absenteeism (Pullen and Kennedy, 2019). Unfortunately, no consensus distinction currently exists in this regard (Lyon and Cotler, 2007;Spruyt et al, 2016;Chu et al, 2018).…”

Section: Introductionmentioning

confidence: 99%

Internalizing Symptoms as Predictors of School Absenteeism Severity at Multiple Levels: Ensemble and Classification and Regression Tree Analysis

Fornander

Kearney

2020

Front. Psychol.

View full text Add to dashboard Cite

School attendance problems are highly prevalent worldwide, leading researchers to investigate many different risk factors for this population. Of considerable controversy is how internalizing behavior problems might help to distinguish different types of youth with school attendance problems. In addition, efforts are ongoing to identify the point at which children and adolescents move from appropriate school attendance to problematic school absenteeism. The present study utilized ensemble and classification and regression tree analysis to identify potential internalizing behavior risk factors among youth at different levels of school absenteeism severity (i.e., 1+%, 3+%, 5+%, 10+%). Higher levels of absenteeism were also examined on an exploratory basis. Participants included 160 youth aged 6-19 years (M = 13.7; SD = 2.9) and their families from an outpatient therapy clinic (39.4%) and community (60.6%) setting, the latter from a family court and truancy diversion program cohort. One particular item relating to lack of enjoyment was most predictive of absenteeism severity at different levels, though not among the highest levels. Other internalizing items were also predictive of various levels of absenteeism severity, but only in a negatively endorsed fashion. Internalizing symptoms of worry and fatigue tended to be endorsed higher across less severe and more severe absenteeism severity levels. A general expectation that predictors would tend to be more homogeneous at higher than lower levels of absenteeism severity was not generally supported. The results help confirm the difficulty of conceptualizing this population based on forms of behavior but may support the need for early warning sign screening for youth at risk for school attendance problems.

show abstract

“…I løbet af de seneste årtier er der derfor i USA udviklet et større fokus på forebyggelse og tidlige indsatser (Averill & Rinaldi, 2013;Ingraham et al, 2016;, hvilket samtidig er en udvikling, der går på tvaers af lande . I USA er dette blandt andet håndteret ved udviklingen af Response to Intervention (RTI), der ifølge flere forskere har transformeret skolepsykologers arbejdsopgaver i skolen (Eagle et al, 2015;Little, 2013;Little et al, 2017;Newman et al, 2018;Pullen & Kennedy, 2018). RTI bliver karakteriseret som et…”

Section: Den Praksisnaere Vending I Skolepsykologien -Aktuelle Perspe...unclassified

“…Hvis dette ikke medfører faglig udvikling, etableres et tredje niveau, hvor børn -ofte kategoriseret som at risk -bruger dele af deres skoledag i små grupper eller ved individuel undervisning. Selvom et barn er på niveau 3, er det stadig tilknyttet den almene klasse (Jimerson et al, 2016;Pullen & Kennedy, 2018). Ifølge Fagan har RTI aendret skolepsykologers arbejde på skolerne, og i forhold til denne afhandlings fokus har det aendret organiseringerne af samarbejdet mellem skolens professionelle, så skolepsykologerne er mere med i klasselokalet:…”

Section: Den Praksisnaere Vending I Skolepsykologien -Aktuelle Perspe...unclassified

“…RTI kan dermed begribes som en mere overordnet standard for samarbejde, hvori andre standarder og modeller kan inddrages på de forskellige niveauer, som både er rettet mod udredning og testning af børn samt interventioner rettet mod enkelte børn og klasserumsinterventioner (se fxJimerson et al, 2016;Pullen & Kennedy, 2018). med et blik for, hvilke betingelser og begrundelser der synes at bidrage til, at barrierer i samarbejdet kommer til at handle om accept af eller modstand mod modellerne, og hvor stringent de implementeres i praksis.Jeg er i mine analyser af forskningsfeltet stødt på mange forskellige modeller for samarbejde.…”

unclassified

See 1 more Smart Citation

En praksisnær vending i skolepsykologien? - udforskning af betingelser for samarbejde mellem skolen og PPR

Granhøj Borring

View full text Add to dashboard Cite

I afhandlingen ”En praksisnær vending i skolepsykologien? - udforskning af betingelser for samarbejde mellem skolen og PPR” undersøges det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger, ansat i skolen, og PPR-psykologer og pædagogisk psykologiske konsulenter ansat i PPR. Historisk har samarbejdet mellem skolen og PPR været rettet mod individuelle børn, hvor samarbejdet har taget udgangspunkt i udredning eller konsultation, men der er i de seneste år udviklet bevægelser mod, at samarbejdet i stedet skal flyttes ud i klasselokalerne og rettes mod børns fællesskaber. I afhandlingen udforsker jeg disse bevægelser, og det diskuteres, om der kan defineres en praksisnære vending i skolepsykologien. Derudover udforskes det, hvordan disse samarbejdsformer organiseres i praksis, og hvordan de kan forstås som en del af historiske ambitioner i skolepsykologien om at udvikle kontekstuelle forståelser og håndteringer af problemstillinger i skolen. I de praksisnære samarbejdsformer forsøges samarbejdet således at flyttes ud i de kontekster, hvor problemstillinger i skolen udvikles og skal håndteres. Det er med dette afsæt, at afhandlingen ”udforsker det tværprofessionelle samarbejde mellem skolen og PPR, hvor fokus flyttes fra enkeltbørn til børns fællesskaber i klasselokalerne”. Afhandlingens forskningsspørgsmål udforskes med afsæt i den kritiske psykologi og social praksisteori, hvor samarbejdet undersøges fra skole- og PPR-professionelles forskellige perspektiver, men som analyseres og begribes som værende forbundne gennem praksis’ interne relationer (Ollman, 2015). Afhandlingens centrale begreb er konfliktuel kooperation (Axel, 2008, 2009, 2011, 2020), som har haft betydning for både det metodiske design og afhandlingens analyser. Begrebet om konfliktuel kooperation henviser til, at professionelle deltager i samarbejde ud fra hver deres forankring i sociale praksisser, og disse perspektiver er som udgangspunkt forskellige og potentielt i konflikt. Samarbejdet udforskes derfor i afhandlingen både fra PPR-psykologers, PPR-konsulenters samt fra lærere og pædagogers perspektiver på samarbejdet i de sociale praksisser, de deltager i og samarbejder om at udvikle. I afhandlingen udforskes forskellige samarbejdsforløb fra både skole- og PPR-professionelles perspektiver for at udvikle forståelser for de forskellige parters betingelser og begrundelser for at deltage i samarbejdet. Afhandlingen bygger empirisk på et års feltarbejde i en kommune, der arbejder med at udvikle samarbejder mellem skolen og PPR, der flyttes tættere på skolens praksisser og tager metodologisk udgangspunkt i en praksisforskningstradition, hvor viden udvikles i et samarbejde med subjekter i sociale praksisser (Holzkamp, 1998; Højholt, 2001; Kousholt & Højholt, 2011; Schraube, 2010). Afhandlingen er inddelt i 10 kapitler, hvor kapitel 1 indeholder en indledning, hvor afhandlingens forskningsspørgsmål, problemstillinger og baggrund præsenteres. I kapitel 2 præsenteres afhandlingens videnskabsteoretiske grundforståelser, begreber, og hvordan samarbejde begribes teoretisk. I kapitel 3 præsenteres afhandlingens metodologi, forskningsdesign, metoder og etiske aspekter af det empiriske arbejde. I kapitel 4 analyseres skolepsykologiens historiske udvikling fra de første skolepsykologer blev ansat og til i dag mere end 100 år senere. I kapitlet beskrives udviklingen af forskellige samarbejdsformer mellem skolen og PPR, og det vises, hvordan samarbejdet mellem skolen og PPR synes at kæmpe med de samme problemstillinger på tværs af samarbejdsformer, som da de første PPR-psykologer blev ansat. I kapitel 5 præsenteres afhandlingens analyser af forskning i samarbejde mellem skolen og PPR, og hvordan tendenser, problemstillinger og barriere, der er fremhævet i det skolepsykologiske forskningsfelt, får betydning for samarbejdet mellem skolen og PPR i en dansk sammenhæng og i de praksisnære samarbejdsformer. Herefter følger kapitel 6, der indeholder en kommunal praksisanalyse, der analyserer og kontekstualiserer PPR-enheden i det kommunale organisatorisk landskab, de PPR-professionelles arbejdsopgaver og betingelser for at udføre dem der, hvor afhandlingens empiriske materiale er udviklet. I kapitel 7 præsenteres og analyseres et eksempel på de praksisnære samarbejdsformer. Eksemplet er et forebyggende og co-teaching-inspireret forløb rettet mod børns kropslighed i undervisningen. I kapitlet analyseres forløbet fra både pædagogers, PPR-konsulenters og skolelederes perspektiver. Dette gøres for at vise, hvordan betingelser for samarbejde mellem skolen og PPR dels udvikles flere steder, men også for at vise, hvordan PPR’s praksisnære arbejde i skolen er rettet mod at nærme sig flere forskellige parter og praksisser på samme tid. I kapitel 8 analyseres endnu et eksempel på de praksisnære samarbejdsformer. Dette eksempel tager udgangspunkt i et samarbejde mellem lærere og PPR-konsulenter i en 3. klasse, hvor PPR kaldes ud for at støtte læreres arbejde med at håndtere konflikter i børns fællesskaber. I kapitlet analyseres bl.a. betydningerne af, at samarbejdet om børns fællesskaber tager udgangspunkt i standardbaserede organiseringer af samarbejde mellem skolen og PPR. Derudover analyseres det, hvordan samarbejdet mellem skolen og PPR forsøger at få greb om at arbejde med børns fællesskaber, som for begge parter er en ny måde at organisere samarbejde om problemstillinger i skolen. I kapitel 9 diskuteres og forbindes afhandlingens analyser af det empiriske materiale, af skolepsykologiens historiske udvikling og af det skolepsykologiske forskningsfelt. Her diskuteres blandt andet den tilsyneladende udbredte tendens til, at de praksisnære samarbejde tager udgangspunkt i standardbaserede organiseringer af samarbejde som fx co-teaching eller forumteater, og hvordan der tilsyneladende er flere betingelser, der synes at tilskynde til dette greb om samarbejde. Det diskuteres derudover, om der kan defineres en praksisnær vending i skolepsykologien og i samarbejdet mellem skolen og PPR. I kapitel 10 præsenteres afhandlingens konklusioner og diskussioner af bidrag til forsknings- og praksisfeltet, og der samles op på de mest centrale analytiske pointer om de praksisnære samarbejder, på teoretiske perspektiver i forhold til at forstå samarbejde og på diskussioner om potentielle udviklinger af samarbejdet mellem skolen og PPR.

show abstract

RTI and MTSS: Response to Intervention and Multi-Tiered Systems of Support

Cited by 7 publications

References 0 publications

Supplemental intervention for third-grade English learners with significant problem-solving challenges

Supplemental intervention for third-grade English learners with significant problem-solving challenges

Internalizing Symptoms as Predictors of School Absenteeism Severity at Multiple Levels: Ensemble and Classification and Regression Tree Analysis

En praksisnær vending i skolepsykologien? - udforskning af betingelser for samarbejde mellem skolen og PPR

Contact Info

Product

Resources

About