Denne artikel giver et overblik over en række af de vigtigste bidrag til diskussionen om evidensbaseret praksis. Den tager udgangspunkt i nogle forestillinger, som har bredt sig på det politiske niveau og konfronterer disse forestillinger med de konkrete betingelser for produktion af videnskabelige oversigter over, og analyser af, forskningens resultater. På denne baggrund gennemgår artiklen en række af de kritiske forbehold, der har været fremsat af forskerne, når det drejer sig om evidensbaseret praksis. Artiklen afsluttes med en mere generel diskussion om forholdet mellem forskning og praksis og kommer med nogle konkrete bud på forskningsdesign, som kan løse nogle af problemerne.