Subjektiv ulighed

Abstract


 
 
 Ulighed i sundhed rammer oftest mennesker med kort uddannelsesbaggrund og lav socio- økonomisk position i samfundet, men diskursen om ulighed i sundhed har skabt et langt mere negativt stereotypt billede, hvor ulighed i sundhed rammer mennesker, der ikke kan eller vil leve op til moralske imperativer for sundhedsadfærd. I artiklen viser jeg, hvordan denne diskurs kan lede til frygt for at blive negativt kategoriseret på baggrund af et stigma om kort uddannelse og dårlig økonomi; det jeg kalder subjektiv ulighed. Subjektiv ulighed fører i mine tre empiriske eksempler til forskellige former for ageren, der imidlertid har en iboende risiko for at spænde ben for den optimale behandling. Ved at forstå individers oplevelser og forestillinger om stigma i relation til skabelsen af sundhedssubjektivitet, ar- gumenterer jeg for, at ulighed i sundhed også skal forstås subjektivt i mødet med sund- hedsvæsenet, og at dette ikke kun er udtryk for institutionelle og organisatoriske logikker, men også et subjekts tolkning og ageren på et objektivt fænomen. Artiklen er et indspark til forståelsen af, hvorfor og hvordan ulighed i sundhed opstår og kommer til udtryk, men ud fra erkendelsen af, at ulighed i sundhed er komplekst og kræver flere komplekse analytiske tilgange. De empiriske eksempler er ikke generaliserende, men netop eksempler på subjek- tive oplevelser og møder med ulighed i sundhed. Begrebet subjektiv ulighed er derved et af mange begreber, som kan gøre os en smule klogere på ulighed i sundhed som fænomen.
 
 

Caring for elderly substance users: Challenges, dilemmas and recommendations

“…Access to health services is often difficult due to a lack of health literacy (citizens’ access to health information and their capacity to use it ( Sørensen et al, 2013 )), and it is often very difficult to establish and maintain contact with substance-using citizens in treatment and in care services. Many health professionals lack the knowledge and expertise on how to help this group, and the group is considered “difficult” to help, e.g., due to instability, intoxication, unwanted behaviour or lack of “willingness to cooperate” ( Bach & Bjerge, 2021 ; Bach et al, in press ; Bjerge et al, 2023 ; Jønsson, 2021 ; Kappel & Johansen, 2022 ; Sundhedsstyrelsen, 2021 , 2022 ). However, the life expectancy of citizens who use substances has risen within the past two decades, e.g., due to harm reduction measures, prevention services, and street and social nurses.…”