Begrebet “fake news” spiller i disse år en stor rolle i italesættelsen af forholdet mellem medier og demokrati. Jeg vil i denne artikel gennem en sammenstilling af Arendt, Habermas og Badious teorier om sandheden og dens rolle ind i den offentlige debat argumentere for, at det største problem ved fænomenets fremkomst ikke er, at folk kommer til at mangle oplysning. Problemet er derimod, at fake news ikke udfordrer os. Problemet med fake news er grundlæggende, at de bekræfter os i de opfattelser, som vi har på forhånd, og dermed bliver vi i sidste ende begrænset af den allerede eksisterende tænkning.