De danske professionshøjskoler er forpligtede på at bedrive praksisnær og anvendelsesorienteret forskning for at udvikle og kvalitetssikre uddannelsernes videngrundlag og for at tilvejebringe ny viden til brug for praksis. Denne artikel ønsker at bidrage til en grundlæggende diskussion af, hvad der konstituerer og karakteriserer bæredygtige forskningsmiljøer i professionsuddannelserne. Artiklen giver en række karakteristika af fællestræk ved bæredygtige forskningsmiljøer og opstiller 13 dimensioner, der på forskellig vis er konstituerende og afgørende for, at forskningsmiljøer opstår og opnår en kvalitet og størrelse, der gør dem bæredygtige over tid. Dimensionerne er baseret på eksisterende litteratur og viden og viser en stor bredde i krav til bæredygtige forskningsmiljøer. Nogle dimensioner er målbare, mens andre er mere policy-orienterede. Nogle dimensioner kan forekomme konkurrerende, og nogle er særegne for professionshøjskolesektoren, mens andre er relevante for alle typer forskningsmiljøer. Artiklens overordnede pointe er, at bæredygtige forskningsmiljøer kræver flerdimensionelle langsigtede strategier. Bredden i dimensionerne signalerer, at tilførsel af eksterne midler er en nødvendighed, men det er ikke nok. Opbygningen af en forskningskultur, aktiv ledelse og governance og bevidsthed om sammensætningen af erfarne og nye forskere kombineret med tæt dialog med de relevante uddannelser kræver mere end blot ressourcer.