No abstract

No abstract

ResuméArtiklen omhandler et toårigt forskningsprojekt på VIA Pædagoguddannelse om klubpædagogisk professionsidentitet. I forskningsprojektet er der udført 11 kvalitative semistrukturerede interviews. Ud fra interviewene konstruerer vi analytisk tre dominerende narrativer: klubpædagogen som demokratisk medborgerskaber, frihedens klubpædagog og klubpædagogen som sælger. Ud fra narrativerne præsenterer vi tre større historisk og kulturelt forankrede nøglefortællinger om klubpædagogisk professionsidentitet. De to første narrativer indeholder nøglefortællinger om demokrati og frihed, der trækker på klassisk reformpædagogik og kritisk frigørende pædagogik. Heroverfor indeholder narrativet pædagogen som sælger en historisk nyere nøglefortælling om markedsgørelse. Vi betragter mødet mellem nøglefortællingerne som en mere overordnet fortælling om klubpædagogisk professionsidentitet mellem tradition og forandring. Afslutningsvis diskuterer vi, hvilke udfordringer og muligheder mødet mellem nøglefortællingerne, nærmere bestemt mødet mellem demokrati og frihed på den ene side og markedsgørelse på den anden, potentielt kan indeholde i forhold til klubpædagogisk professionsidentitet og omverdenens anerkendelse. På den ene side kan markedsgørelsen tolkes som risiko for dekonstruktion af klubpædagogisk professionsidentitet, der vil kunne udhule nøglefortællingerne om demokrati og frihed. På den anden side kan der argumenteres for, at netop nøglefortællingen om markedsgørelsen kan tolkes som mulighed for at styrke de to andre nøglefortællinger og at den sigt vil kunne bidrage til stabilisering og anerkendelse af klubpædagogisk professionsidentitet. AbstractLeisure time pedagogue working in youth clubs: between democracy, freedom and marketing? Three key narratives in professional identity of leisure time pedagogues working in youth clubsIn this article, we present the results of a research project about the professional identity of leisure time pedagogue working in different forms of youth clubs with children and teenagers from 10 to 18+ years of age. We base the analysis on 11 qualitative semi-structured interviews. Through the analysis, we construct three key narratives: a key narrative concerning democracy, a key narrative concerning freedom and a key narrative concerning marketing (sale). We use these three key narratives to illustrate the complexity of the professional identity of the leisure time pedagogue. Both tradition and renewal characterizes the professional identity of the leisure time pedagogues. In the final section, we discuss the encounter between the key narratives of democracy and freedom on the one hand and the key narrative of marketing on the other. What are the possible pitfalls and potentials in this encounter, when the pedagogues strives for the acknowledgement and acceptance of professional identity?

No abstract

En 2017, lors de la biennale USIMAGES (Creil Sud Oise) à laquelle je participais moimême en tant que photographe, j'ai rencontré Cédric Martigny, avec son exposition Ateliers 1 . J'ai découvert par la suite ses nombreuses séries et les différents protocoles qu'il mettait en place pour explorer le monde du travail. Sa pratique est venue interroger la mienne puisque je poursuis, depuis 2006, un cycle du travail comprenant aujourd'hui une vingtaine de séries photographiques, assumant pour ma part une « photographie documentaire créative ou nouveau documentaire » (Verneret, 2020, 57-58). Je me trouvais alors au coeur de ma recherche doctorale et mes échanges avec