No abstract

This article is based on a field study of adventure ecotourism in Nepal, and aims to explore how social entrepreneurs operationalize and practice sustainable development in this field. The qualitative data material was analyzed from a critical hermeneutical approach. The article reviews views of currently discussed, multi-dimensional sustainability models representing the idea that sustainability can be developed with an eye to the dynamics between society, the environment, and economy. These dimensions of sustainability were brought into the analysis of the case organization, offering empirical practice perspectives on: the articulation of fundamental values put into action; efforts towards ecology; and the involvement of the local community. All of these have an emphasis on education as a tool for change. Based on examples and critical insight into current sustainability models, the article concludes: that it is of central importance to the case study organization to find a balance between the dimensions; that they are interconnected; and that one aspect of this implies viewing economy as a means rather than an end in itself.

No abstract

No abstract

Socialt udsatte unges overgang til arbejde eller en kompetencegivende uddannelse har været et samfundsproblem i adskillige år. Formålet med denne artikel er at argumentere for behovet for at udvikle alternativer til de dominerende tilrettelæggelser af uddannelser, der tager sigte på at fremme socialt udsatte unges adgang til en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller et erhvervsarbejde. Artiklen vil diskutere, hvordan aktionsforskning kan bidrage til etablering af eksperimentelle pædagogiske tilrettelæggelser og aktiviteter. Artiklen vil diskutere betydningen af at etablere fremtidsværksteder, praktiske værksteder og events, hvor man søger at aktivere elevernes livserfaringer og gøre disse erfaringer til centrum for læreprocessen. Der argumenteres for betydningen af tilrettelæggelse af alternative sociale eksperimenter i et samarbejde mellem socialt udsatte elever, faglærere og forskere ud fra et demokratiserende sigte og et bæredygtighedsperspektiv. Endelig vil vi i artiklen med baggrund i en elevs livshistoriske fortælling argumentere for betydningen af elevernes læringsparathed og deres bearbejdning af personlige livshistoriske erfaringer som en central faktor i overgangen fra skole og til enten en kompetencegivende uddannelse eller et arbejde.