S This article presents results from a longitudinal study of children of dyslexic and of normally reading parents. The children were followed from the beginning of kindergarten (at the age of 6, 1 year before reading instruction in Denmark) until the beginning of the second grade. Children of dyslexic parents were found to have an increased risk of dyslexia (a 4.3 odds ratio) when dyslexia was defined as poor phonological recoding (poor reading of nonwords and pseudohomophones of real words). All language measures in kindergarten were statistically significant predictors of dyslexia. Logistic regression analyses with backwards stepwise selection indicated that three measures contributed independently to the prediction of dyslexia: letter naming, phoneme identification, and distinctness of phonological representations. The measure of distinctness of phonological representations also contributed significantly to the prediction of poor phoneme awareness in Grade 2—even when differences in early syllable and phoneme awareness, articulation, and productive and receptive vocabulary were accounted for. The results suggest that the quality of phonological representations in the mental lexicon is a determinant of the development of both segmental (e.g., phoneme) awareness and of the acquisition of phonological recoding skills in reading. ESTE TRABAJO presenta los resultados de un estudio longitudinal de niños hijos de padres disléxicos y normales. El seguimiento de los niños se produjo desde el comienzo del preescolar (a la edad de seis años, un año antes de comenzar la enseñanza de la lectura en Dinamarca), hasta el comienzo de segundo grado. Se halló que entre los hijos de padres disléxicos aumentaba el riesgo de dislexia (a razón del 4.3) cuando se definía la dislexia como problemas de recodificación fonológica (problemas para leer pseudo‐palabras y pseudo‐homófonos de palabras reales). Todas las medidas de lenguaje tomadas en preescolar fueron predictoras de dislexia estadísticamente significativas. Los análisis de regresión logística con selección por pasos indicaron que las tres medidas contribuían independientemente a la predicción de la dislexia: nombrar letras, identificar fonemas y la precisión de las representaciones fonológicas. La medida de precisión de las representaciones fonológicas también contribuyó significativamente a predecir problemas de conciencia fonológica en segundo grado ‐ aún cuando se tomaron en cuenta las diferencias en conciencia silábica y fonológica tempranas. Los resultados sugieren que la calidad de las representaciones fonológicas en el léxico mental es determinante tanto del desarrollo de la conciencia segmental (por ej., fonológica) como de la adquisición de habilidades fonológicas en la lectura. DIESER ARTIKEL stellt die Ergebnisse einer Langzeitstudie mit Kindern von dyslexischen und normal‐lesenden Eltern vor. Die Kinder wurden mit Beginn des Kindergartens (im Alter von sechs, ein Jahr vor Beginn des Leseunterrichts in Dänemark) bis zum Eintritt in das zweite Schuljahr betr...
ForordBasale laese-og skrivefaerdigheder er en afgørende faktor for, at mennesker i en stadig mere kundskabsbaseret verden kan deltage aktivt i både samfunds-og arbejdslivet. EN OECD-undersøgelse fra 2000 viser imidlertid, at en relativ stor del af de voksne i Norden har vanskeligheder med at laese. Således klarer omkring en tredjedel af deltagerne i de nordiske lande sig under det niveau, som i undersøgelsen blev fastlagt som minimumskrav.Samtidig viser undersøgelser, at mange kortuddannede med ringe laese-og skrivefaerdigheder er tilbageholdende med at deltage i kurser og uddannelse. Hvis denne gruppe skal motiveres til at forbedre deres laeseog skrivefaerdigheder, kan det vaere hensigtsmaessigt at tilrettelaegge undervisningen, så den tager udgangspunkt i de fagområder, som deltagerne arbejder inden for, eller de krav, de møder til daglig i arbejds-eller uddannelsessammenhaeng.På den baggrund bevilgede Nordisk Ministerråd i efteråret 2009 midler til en undersøgelse af fagintegreret laeseundervisning for kortuddannede voksne. Formålet med undersøgelsen var at udvikle og afprøve et undervisningsforløb, der tog udgangspunkt i laesekravene i en konkret uddannelse, og at undersøge effekten af et sådant undervisningsforløb på deltagernes laese-og skrivefaerdigheder.Undersøgelse blev afviklet på Social-og sundhedshjaelperuddannelsen i Greve. Undersøgelsen viste, at godt halvdelen af kursisterne på Social-og sundhedshjaelperuddannelsen i Greve har svaert ved at laese og få udbytte af at laese hverdagstekster og fagtekster.Kursisternes faerdigheder udviklede sig på nogle områder i løbet af uddannelsen. Udviklingen var isaer knyttet til områder, som lå taet på det, der blev arbejdet med i undervisningen. Kursisterne blev bedre til at forstå sundhedsfaglige tekster, fik et bedre sundhedsfagligt ordkendskab og blev bedre til at navigere i sundhedsfaglige tekster. Men samtidig blev kursisterne også bedre til afkodning og bedre til at forstå almindelige 8Fagintegreret laeseundervisning for kortuddannede voksne hverdagstekster, sandsynligvis fordi de ved at starte på et uddannelsesforløb fik traenet deres generelle faerdigheder.Vi håber, at rapporten kan bidrage til, at der saettes fokus på, hvilke saerlige laesekrav en fagbog stiller til sin laeser, og dermed give inspiration og laering for alle, der arbejder med at styrke voksnes laese-og skrivefaerdigheder. Halldór Ásgrímsson Generalsekretaer Nordisk Ministerråd Forfatternes forord Hvilke saerlige laesekrav stiller en fagbog? Hvordan kan man undervise voksne i faglig laeseforståelse? Hvordan arbejder man med faglig forståelse og faglig laeseforståelse på samme tid?Der er mange spørgsmål omkring faglig laesning, som venter på at blive besvaret. Og det er nogle af disse spørgsmål, som dette projekt belyser. Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd, hvortil vi vil rette en saerlig tak til seniorrådgiver Kirsten Preisler. Projektet er bestilt af Styringsgruppen for Voksnes laering, som har fulgt projektet med stor interesse og bidraget med spaendende kommentarer ...
scite is a Brooklyn-based organization that helps researchers better discover and understand research articles through Smart Citations–citations that display the context of the citation and describe whether the article provides supporting or contrasting evidence. scite is used by students and researchers from around the world and is funded in part by the National Science Foundation and the National Institute on Drug Abuse of the National Institutes of Health.
customersupport@researchsolutions.com
10624 S. Eastern Ave., Ste. A-614
Henderson, NV 89052, USA
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.
Copyright © 2024 scite LLC. All rights reserved.
Made with 💙 for researchers
Part of the Research Solutions Family.