Ekspertkilder optræder overalt i mediebilledet og bidrager til at give journalistikken autoritet og troværdighed. Men eksperterne udgør en broget forsamling og bruges i vidt forskellige roller og funktioner. Der mangler aktuel forskningsbaseret viden om, hvem de er, og hvad de bruges til. I denne artikel undersøges begge dele. Vi laver en indholdsanalyse af fire ugers dækning i 2021 i de tre største landsdækkende dagblade: Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende. Og sammenligner resultaterne med eksisterende forskning. Knap halvdelen af dagbladenes ekspertkilder er privatansatte ikke-forskere. Økonomer og andre samfundsfagligt uddannede udgør 79 procent af disse. Blandt forskerkilderne udgør kvinder 22 procent. De er særligt underrepræsenterede inden for naturvidenskab. 86 procent af forskerkilderne udtaler sig om aktuelle begivenheder og andres forskning, mens 14 procent udtaler sig om egen forskning. I 98 procent af artiklerne med ekspertkilder castes en eller flere ekspertkilder til at levere vurderinger. Resultaterne rejser spørgsmål om journalisters kriterier for at udvælge ekspertkilder, og om journalister tildeler ekspertkilder deres autoritetsfunktion på et tilstrækkeligt kildekritisk grundlag.

Denne artikel beskæftiger sig med danskernes opfattelse af nyheder. I modsætning til gængse studier af danskernes nyhedsbrug graver den et spadestik dybere og undersøger forskellige befolkningsgruppers opfattelser af nyheder: hvad ser man som nyheder, og hvilken rolle spiller de i dagliglivet og forholdet til andre borgere og samfundet. Undersøgelsen er baseret på dybdegående interviews med 101 borgere og et efterfølgende survey blandt 2000 tilfældigt udvalgte respondenter. I undersøgelsen vises det, at kendte faktorer som uddannelse, social status og familieforhold kun i nogen omfang forklarer forskellige tilgange til nyheder. I stedet er forholdet afhængigt af en lang række personlige og hverdagslige faktorer. Derfor forsøger vi med begreber om mål, middel og tid hentet fra Thomas Højrups livsformsanalyse at genanalysere vores materiale. Vi finder, at mål-middel-relationen og især forholdet til tid (og manglende tid) er afgørende faktorer i at forklare forskellige tilgange til nyheder. Til sidst i artiklen går vi tilbage og reflekterer over livsformsanalysens anvendelighed til at supplere eksisterende tilgange til studiet af nyheder og giver bud på fremtidige anvendelser i konkrete projekter.   NØGLEORD: