Kommunale beskæftigelsesprojekter har i en længere årrække været den primære indsatstype for ledige, men er blevet kritiseret for manglende beskæftigelseseffekt. Ved brug af virkningsevaluering undersøges det, hvordan kommunale beskæftigelsesprojekter antages at virke og under hvilke omstændigheder. Der konstrueres en programteori på baggrund af eksisterende litteratur og et casestudie af et kommunalt beskæftigelsesprojekt. Programteorien består af seks mekanismer, som antages at være virksomme i forhold til at få borgerne i beskæftigelse, og tre moderatorer, som kan bidrage til at forklare de ofte begrænsede beskæftigelseseffekter.