Når en person rammes af en skade på hjernen, påvirker det hele familien. Derfor er det i en helhedsorienteret rehabilitering vigtigt at fokusere på ikke bare den ramte, men også dennes pårørende. Denne artikel præsenterer en undersøgelse af pars oplevelse af en intervention rettet mod både den ramte og dennes pårørende. Med afsæt i et dyadisk perspektiv har tre par modtaget terapeutiske samtaler i forbindelse med rehabiliteringen på et døgnbaseret rehabiliteringstilbud. Alle deltagere var i alderen 40-55 år. Semistrukturerede interviews blev afholdt med parrene sammen. Alle interviews blev transskriberet og efterfølgende analyseret med tematisk analyse. På baggrund af analysen findes tre temaer vedrørende parrenes oplevelse af parsamtalerne: ”Anerkendelse af dyaden”, ”Rum til at tale sammen” og ”Yderligere behov i parsamtaler”. Alle tre par udtrykker, at den psykologiske intervention i form af parsamtaler var til stor støtte under rehabiliteringsforløbet, men alle ønskede de at have haft muligheden for parsamtaler tidligere og oftere gennem forløbet.