I Danmark har det over hele landet været “naturligt” med kirkeklok- kers ringen på forskellige tidspunkter af døgnet. Det har været så normaliseret en del af det offentlige rums lydbillede, at det generelt har været et konfliktfrit område. Anderledes er det med spørgsmålet om kald til bøn (adhan) fra minareter i Danmark, fordi de ikke vækker genklang hos den danske befolkning. I lokalplaner har politikere betinget sig, at der ikke blev kaldt til bøn fra minareten af hensyn til freden i det offentlige rum. Denne artikel undersøger holdningen til “kristen” og “muslimsk” lyd i det offentlige byrum hos kommunalpolitikere i Danmark. Analysen viser en forandring i kommunalpolitikernes holdning til særligt muslimsk lyd fra 2013 til 2017 og en samtidig udviskning af folkekirkens særstatus i det of- fentlige lydbillede.

Artiklen undersøger forandringer i tyrkisk-danske muslimers normer for ægteskab og parforhold. Dette gøres ud fra ni dybdegående, semistrukturerede interview med tyrkisk-danske muslimer, som er eller har været gift, og som er tilknyttet Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse. Tidligere undersøgelser har vist, at der statistisk kan ses forandringer i ægteskabsmønstre, hvor eksempelvis skilsmisseraten er stigende for gruppen. Denne artikel vil komme med en mulig forklaring på, hvorfor parforholdsnormerne forandrer sig for unge tyrkisk-danske muslimer, ved at tage udgangspunkt i temaerne kønsroller i parforholdet og skilsmisse. Disse udgør konkrete eksempler på forandringspunkter, der både kan ses statistisk, og som informanterne italesatte. Artiklen belyser således, hvorfor unge tyrkisk-danske muslimer redefinerer rammerne for kærlighedsforhold, og hvordan de unges subjektivitet konstrueres igennem deres relation til islam, deres tyrkiske oprindelse og deres opvækst i Danmark.