No abstract

Artiklen tager sit afsæt i en evaluering af en delvist netbaseret pædagoguddannelse ved UC Sjælland. Bennyé D. Austring, Dorit Gaarskjær og Thomas Bille peger blandt andet på problemer og muligheder ved selvstyret læring, som de studerende oplever dem.  Artiklen giver således gode eksempler på, hvordan selvstyringen giver mulighed for fleksibilitet til at den enkelte kan tilrettelægge sit liv og studie, hvorimod selvstyringen også kan være frustrerende, fordi man som studerende ikke kan slippe for selv at have ansvar og styring.  Forfatterne viser med deres datamateriale ydermere, hvordan gruppesamarbejdet mellem studerende kan være givende og fastholdende, men også føre til konflikter mellem studerende, når den enkeltes bidrag til gruppens arbejde ikke lever op til andre gruppemedlemmers forventninger.  Sammenfattende skriver forfatterne, at den enkelte studerendes læringsstrategi er nært forbundet med deres individuelle, sociale og kontekstuelle læringsbetingelser.

Øvrige forfattere: Mette Schmidt, lektor og Master, UC Absalon og Göran Krantz, M.Ed. og Ph.d., Uddannelsescenter Marjatta ResumeI de senere år har der været stærkt politisk fokus på nødvendigheden af at inkludere bevægelse i skoleundervisningen. Omdrejningspunktet i såvel den praktiske indsats som forskning på området har primært været fysiske tiltag såsom motion, gymnastik og idræt med det formål at styrke sundhed, trivsel og læring blandt børn i skolen. Ikke desto mindre er der problemer med at integrere bevægelse direkte i undervisningen. Dette gælder i høj grad også i specialundervisningen. Derfor er der brug for at se på nye forståelser af bevægelse i skolen, som kan udvikle bevægelsesorienteret praksis. I denne artikel med case i specialundervisningen på Skolehjemmet Marjatta belyser vi, hvordan varieret brug af bevægelse i undervisningen har betydning for væsentlige aspekter af funktionsnedsatte elevers udvikling og læring. Der præsenteres en holistisk forståelse af bevægelse i undervisningen og nye perspektiver på, hvordan bevægelse kan integreres meningsfuldt i undervisning i pædagogiske situationer.Abstract In recent years, an urgent political focus has been to include movement in teaching that aims to strengthen health, quality of life and learning amongst children in schools. Based on a case study on special education at Marjatta, a school of disabled children, we suggest that a holistic approach to movement in school teaching will improve central aspects of development and learning of disabled children. This article develops new perspectives on how movement can be meaningfully integrated in special education.

Se describe por primera vez huevos y recién nacidos de Pseudoeurycea cephalica cephalica procedentes del Parque Nacional Lagunas de Zempoala, Morelos, México. Los huevos se paracen a los de P. cephalica manni y P. belli en que no están unidos entre sí por ningún cordón. Se parecen en cuanto a constitución a los de P. nigromaculala y P. juarezi en tener dos capas gelatinosas. Los embriones tienen los pies y manos palmeados, produciéndose una reducción de la superficie palmeada a lo largo de la embriogénesis, lo cual confirma que el palmeado de pies y manos es un carácter pedomórfico. Los recién nacidos son de color gris negruzco, uniforme dorsalrnente y de color más claro ventralmente. Son robustos, con cabeza ancha, cola corta y carecen de dientes tanto vomerinos como maxilares. Esta falta de dentición ya fue encontrada anteriormente en juveniles de P. belli.