This article deals with the ways in which Islam is put to use by the Syrian regime and its opposition in the Syrian Uprising. By applying anthropological theory about politics of immediation and political theory about ideologies to a specific case -namely bombings in Kafer Suseh in Damascus in December 2011 -the article illustrates how horrific images in the conflict are mediated as part of distinctive political projects. The article traces the work of anti-regime activists on the Internet and on TV as well as that of pro-regime representatives in order to understand the peculiar scapegoating processes that followed in the hours after the bombings. In effect, a certain dynamic of ideological mediation is proposed in which social, historical and political presuppositions are suppressed. Resurfacing the historical conditions of mediation gives a better understanding of how horrific events as the one in the case are mediated. On a fundamental level, the case and its analysis indicates how politics of immediation and ideology intertwine in battles over Islam and its future role in Syria.
Les évènements qui se succèdent en Syrie depuis 2011 ont été trop souvent décrits comme étant simplement une « guerre de communautés religieuses ». Dans ce contexte, cet article s’intéresse à l’expérience révolutionnaire vécue par des Syriens engagés dans le mouvement révolutionnaire pacifique ainsi que dans les comités de coordination locaux. En adoptant une approche ethnographique du communautarisme, de l’action révolutionnaire et de la guerre, cet article montre comment les jeunes révolutionnaires renégocient leurs origines familiales et l’histoire des communautés religieuses face aux entreprises et discours communautaristes du régime. Les caractéristiques anti-communautaristes de l’action révolutionnaire menée par le mouvement pacifique non seulement contredisent le récit du régime mais offrent aussi une porte d’entrée pour observer la subjectivité et l’idéologie révolutionnaire, lesquelles sont l’expression de transformations sociales ayant lieu en Syrie dans un contexte de guerre dévastatrice et de destruction.
I stedet for et abstract er her begyndelsen på indledningen: Med lanceringen af den arabiske satellit TV-kanal al-Jazeera i 1996 og den første islamiske satellitkanal Iqra’ i 1998 samt internet og mobiltelefoner skabtes der arabiske offentligheder, hvor det på nye måder blev muligt for muslimer og arabere at kommunikere og interagere med hinanden på tværs af nationale grænser og ofte uden for regimernes agendaer. Over en lidt længere periode, siden 1970’erne, fandt forskellige former for islamisk vækkelse sted i den arabiske verden. Disse parallelle udviklinger – nye typer af medier, større mulighed for kommunikation og nye fortolkninger af islam – har været med til at ændre islamiske normer, udfordret politiske strategier og styrket nye og gamle identiteter i de arabiske lande. De over 700 nye arabiske og 47 islamiske satellitkanaler samt internet debatfora og sociale medier har spillet en væsentlig rolle i denne udvikling. (...)
scite is a Brooklyn-based organization that helps researchers better discover and understand research articles through Smart Citations–citations that display the context of the citation and describe whether the article provides supporting or contrasting evidence. scite is used by students and researchers from around the world and is funded in part by the National Science Foundation and the National Institute on Drug Abuse of the National Institutes of Health.